Extras – The Special
Udgivet 11. jan 2010 | Af: The Insider | Set på DVD
Nøjagtig ligesom Stephan Merchant og Ricky Gervais’ skelsættende sitcom, “The Office”, kørte duoens anden BBC-komedieserie, “Extras”, i to sæsoner, hvorefter man producerede ét halvanden time langt afsnit, som rundede tv-seriens fortælling af. “The Office” brugte sin specialepisode til at afslutte historien med manér ovenpå anden sæsons sidste episode, der efterlod mange åbne, nagende spørgsmål. Serien havde simpelthen ikke været komplet foruden. Det sidste ordinære afsnit af “Extras” udgjorde til gengæld et fint punktum for netop den tv-saga, så denne “Extras – The Special” er nærmere et uventet supplement til sin serie end et efterspurgt must. Men hvorfor dog klage? Vi får jo omtrent 80 ekstra minutter i selskab med indtagende kendinge som Gervais, Merchant og den henrivende Ashley Jensen.
Som man kan høre, skruer Merchant og Gervais op for det seriøse blus og ned for det komiske i denne ombæring. “Extras – The Special” er indimellem forbavsende alvorlig og tangerer undertiden endda det direkte deprimerende. Andy slæber sig igennem en tunnel af lort og tårer, før en bevægende crescendo lukker og slukker fortællingen om Andy og Maggies unikke venskab så godt, som man kunne forestille sig. Afsnittet får ikke tårekanalerne til at gå over deres bredder, men der bliver rig lejlighed til både at grine og græde. Der er dog flere langtrukne sekvenser – især i episodens midterdel – som bruger alt for meget tid på at beskrive, hvor skidt alle har det, og for lidt tid på at mønstre jokes af den kaliber, som Merchant og Gervais er i stand til at levere.
Nøjagtig ligesom Sacha Baron Cohen er Gervais og Merchants specialister i at få os til at krumme tæer i forlegenhed, indtil vi knap nok kan klare det længere. Andy og Maggie roder sig immervæk ud i pinlige situationer (såsom da de forgæves forsøger at overbevise en journalist om, at Ridley Scott netop har ringet til Andy), der bliver sjovere og sjovere samtidigt med, at de bliver næsten ubehageligt pinlige – hvilket de netop bliver, fordi Gervais, Merchant og resten af filmholdet har fået os til at investere så meget i karaktererne, at vi længes efter at se dem sejre. Andy er undertiden svær at holde af. Han er lidt en moderne Scrooge – iskold på facaden, men med et stort hjerte begravet underneden. Der er ikke mange, der kan gøre den slags personligheder sympatiske. Bill Murray er en af dem, og det samme er Ricky Gervais. Hver for sig og især sammen er Gervais og Jensen strålende – skiftevis morsomme og hjerteskærende med deres troværdige, dybfølte præstationer. Det er lidt et mysterium, hvorfor ingen af dem endnu er slået igennem på filmscenen.
Præsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen-format. Udsendelsen blev skudt på HD-video, og derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at her ikke er ét utilsigtet støvkorn, støj eller snavs. Billedet er for det meste knivskarpt, udtværing forekommer meget sjældent, og edge-enhancement figurerer aldrig.
Det engelske DD5.1-lydspor er mildest talt middelmådigt. Al dialogen – og desværre også størstedelen af lydeffekterne – leveres udelukkende af centerhøjtaleren. Den auditive atmosfære er virkelig mangelfuld. På et tidspunkt bliver Maggie vist rundt i sin nye lejlighed, og man kan høre biler passere forbi, men kun meget svagt via centerhøjtaleren – hvorfor ikke lade dem fylde lokalet via baghøjtalerne eller lade dem passere lytteren via et par panoreringer? Der er flere lignende, forspildte muligheder. Lyden er dog tydelig, og rumklangen er indimellem udmærket. Bedst lyder musikken, som får lov til at folde sig ud via samtlige højtalere og ofte gør et stort indtryk. Ærgerligt, at resten af lydsiden ikke gør det samme…
I dokumentaren “Questions Answered” (16 min.) diskuterer afsnittets bagmænd og skuespillere produktionen. Merchant og Geravis er som altid dejlig entusiastiske og selvironiske. Merchant indrømmer dog også selv, at afsnittet er lidt kedeligt omkring midterdelen. Den fascinerende dokumentar “The Real Extras” (12 min.) skildrer den ægte statist Karl Pilkingtons oplevelser før og under optagelserne til afsnittet. Pilkington har i øvrigt optaget en masse muntre og populære samtaler med Gervais de seneste år. Derudover er her syv minutters morsomme fraklip, syv minutters slettede scener præsenteret i middelmådig billedkvalitet (størstedelen blev sakset med god grund) samt to mildest talt “unikke” trailere til specialafsnittet.
Fans af den britiske komedieserie “Extras” bør naturligvis føje denne udmærkede udgivelse til samlingen. Alle andre bør først tage hul på føljetonens første sæson. “Extras – The Special” er udmærket, om end ikke på højde med tv-seriens bedste episoder. Billedkvaliteten er høj, men både lydsporet og kvantiteten af ekstramaterialet skuffer en smule.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet