Nu har jeg set Månen. Rejst i raket og landet. Taget de første skridt. Jeg har været der. Takket være Damien Chazelle, der igen tager et kæmpe spring på vegne af filmelskerne nede på Jorden.

Rejsen derop er tung, grynet og lækker, som var den fremkaldt på avispapir. “First Man” er aldrig glittet, men tænksom og grundig.

Det kendetegner også Ryan Goslings spil som den første mand på Månen; Neil Armstrong.

For som titlen antyder, så handler “First Man” om manden – ikke Månen. Om den introverte familiemand, der er ægtemand og far til to drenge samt en lille pige, som døde af kræft.

Herfra handler “First Man” om en far, der forsøger at bearbejde den største sorg. Han kunne have valgt at bestige et bjerg, løbe maraton eller anden virkelighedsflugt væk fra tragedien.

Det er dog hverken bjergbestigning eller maratonløb, som Neil er besat af. Og tak for det.

Rumrejsen er et højdepunkt på den her menneskelige rejse. En kropslig, hektisk, støjende og udmattende oplevelse, der overgår Miles Tellers tromme-battle med J. K. Simmons i Damien Chazelles “Whiplash”.

Men den indre rejse er hovedfokus. Det virker tilfældigt, at Neil Armstrong vælger at rejse til Månen. Måske for at komme tættere på datteren? Eller bare væk fra Jorden.

På den måde er “First Man” mest i sci-fi-familie med en nyklassiker som “Gravity“. Her flygtede Sandra Bullock ud i rummet væk fra en lignende sorg i en type rumrejse, der ikke forsøger at være fantastisk, men derimod jordnær.

Den kobling imellem enerens enestående projekt og det kollektive familieliv er Damien Chazelle igen eminent god til at skildre.

Chazelle vælger aldrig side. Sådan var det allerede i “Whiplash”, hvor en musikalsk Miles Teller valgte karrieren over pigen. Det samme skete i “La La Land”.

Ryan Goslings ‘work-life balance‘ er også helt på Månen her i “First Man”, hvor Claire Foy er stærk som den forsømte Janet Armstrong nede på Jorden. Hun må opdrage to drenge, imens Neil bearbejder tabet af datteren ude i rummet.

For det er ikke kun opinionen, der er skeptisk over for de mange penge og liv, som skal ofres i 1960’ernes rumkapløb med russerne. Pengene kunne gå til til New Yorks fattige – og dør der ikke allerede rigeligt med unge mænd i Vietnam?

Den kritik trumfes dog ved middagsbordet. Far fortæller, at han skal rejse til Månen. Derfor kommer han ikke til svømmestævnet, konstaterer den yngste søn. Av.

Og selv om Chazelle aldrig tager parti, så mistænker jeg ham for at heppe mest på den rejselystne Neil.

Damien Chazelle er nemlig selv en unik ener, der vil gøre alt for at røre himlen.

Han har ikke lavet “First Man”, fordi det var let. Men fordi det var svært, som John F. Kennedy motiverede ekspeditionen til Månen.

“First Man” er endnu et kæmpe spring for Damien Chazelle.