Forbandelsen
Udgivet 1. feb 2005 | Af: filmz-Angel Eyes | Set i biografen
Den nye version holder sig stadig trofast til forlæggets handling, men er samtidig væsentlig mere skarp i sine chokerende momenter, som må siges at være filmens grundsten. For chok er der nok af. Tilskueren får ikke lov til at hvile sig særlig længe af gangen, før der lægges an til den næste uhygge-sekvens, og disse scener er både filmens styrke og dens svaghed.
Det er især lydsiden der benyttes til at frembringe uhyggen, og mange steder er denne opfindsomt brugt, f.eks. den knagende lyd der følger Kayako og Toshio. Men alt for ofte benytter filmen sig af billige tricks, såsom pludselige høje lyde eller at skrue volumen op på max og bombardere tilskueren med skærende strygere. Det virker ofte ganske effektivt, men det er bare en let måde at undgå at skabe egentlig uhygge. Som filmen skrider frem føler man sig indlagt til en lang række enkeltstående skræmmescener, hvis eneste formål er at få tilskueren til at hoppe i sædet.
Det lader til at den klassiske ‘teenie-slasher’ genre har fået et nyt modstykke i de amerikanske remakes af asiatiske horrorfilm, og det må siges til deres forsvar at de tilfører gyseren en større grad af modenhed, der strækker sig ud over liderlige teenagere som myrdes af maskerede psykopater. “Forbandelsen” er helt klart en mere uhyggelig film end nyere amerikanske gysere som f.eks. “Jeepers Creepers”, “Fear.Com”, “Cabin Fever”, etc., og den er endda bedre end den japanske original, men nogen genremæssig milepæl bliver den aldrig. Blev man skræmt af “Ju-on” vil ens nerver nok blive flosset af at se “Forbandelsen”, og er man fan af genren vil man ikke blive skuffet. Håber man derimod på en uhyggelig historie, så gyser man sandsynligvis forgæves.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet