En hård nat

Polterabend. Stoffer, strippere og store eksistentielle spørgsmål. Tilsat et solidt skvæt alkohol og et par af de venner, man troede, man havde rystet af for længst. Det kan godt gå galt. Og det gør det med sikkerhed, når den mytiske aften på tærsklen til ægteskabet udspiller sig i en komediefilm som “Girls Night Out”. Ligesom det gjorde i “Tømmermænd i Vegas”, “Polterabend for viderekomne”, “Bachelorette” og alle de andre film, der har fået den samme halvgode ide.

Det er i hvert fald en temmelig gennemprøvet præmis, der her får endnu en tur på lærredet. En lille genre i sig selv. Og “Girls Night Out” skiller sig ikke ud fra mængden. Den er hverken vildere, klogere, dummere eller frækkere end gennemsnittet. Polterabend-plottet er en bekvemmelig ramme, der skal give de sjove mennesker anledning til at fyre jokes af på stribe. Og her har “Girls Night Out” i det mindste én trumf, der kommer til undsætning, når resten af castet har fumlet lidt for længe med deres flade punchlines: Kate McKinnon.

For nok er det Scarlett Johansson, der skal giftes, men det er “Saturday Night Live”-stjernen McKinnon, der løber med al opmærksomheden. I rollen som Johanssons australske college-veninde, Pippa, brillerer hun med elendig accent, tør timing og en småflippet aura, der minder om Jessa fra “Girls”. I den anden ende af skalaen irriterer Jillian Bell som den overivrige arrangør, Alice, der i et uheldigt udslag af ophobet liderlighed slår en mandelig stripper ihjel. Det giver resten af selskabet et nyt mål for aftenen – liget skal skaffes af vejen, så Johanssons blomstrende politikerkarriere ikke lider skade.

Den usømmelige omgang med liget blinker flere gange indforstået til “Weekend med Bernie”, men selv om det på papiret lyder mørkt, bliver “Girls Night Out” aldrig så grænseoverskridende, som den vist nok håber på. Trods de store mængder kokain, de mange pikformede pyntegenstande, den døde stripper og lidt gruppesex føles det lidt for pænt og bornert. Det er set vildere, mere realistisk, mere opfindsomt, mindre formularisk. Især på tv, hvor den slags komik har bedre betingelser. Jeg havde håbet, at instruktør og manuskriptforfatter Lucia Aniello havde taget lidt af den råhed med, som hun har instrueret i tv-serien “Broad City”. Men hun har blot medbragt den ene af seriens stjerner, Ilana Glazer, og givet hende en tam birolle, der ligner en fortyndet udgave af hendes hipster-slacker fra “Broad City”.

Men “Girls Night Out” er alligevel ikke uden charme. Mellem de ringe, Uffe Holm-dumme jokes om menstruation, onani og HPV gemmer der sig et solidt antal velgørende grin. De fleste signeret Kate McKinnon. Det største fra Johanssons kommende ægtemand. En blød, moderne mand, der fejrer sin polterabend med fin vin og brie. Og leverer det komiske højdepunkt, da han består en alkotest fra en færdselsbetjent til et 13-tal på den gamle skala. Det sjoveste minut med fysisk komik, jeg har set meget længe.