Gunman, The
Udgivet 18. mar 2015 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Svaret er “The Gunman”. Spørgsmålet til svaret er, hvad får man, når et af de mest agtede medlemmer af Liberal Hollywood, Sean Penn, der helst spiller med i godhjertede sager som homorettighedsfilmen “Milk”, sættes sammen med instruktøren af selvtægts-skyd-først-filmen “Taken”? To film i en, kunne svaret også have været. Rammen fortæller politisk korrekt, om hvordan det moralsk fordærvede Vesten fortsat ødelægger Afrika i jagten på profit. Indmaden derimod handler om en mand med en gun. Den kan han godt lide at bruge på onde, onde bad guys.
Men så en morgen siger den kønne NGO-kærlighed Annie de foruroligende ord: ”Vi ses senere, Jim.” Klip. Der går otte år, før Jim ser Annie igen. Sådan er det, når manden, der styrer begivenhederne, hedder Pierre Morel. Fra Morels “Taken” ved vi, at ’Vi ses senere,' i virkeligheden betyder: ’Nu kommer der nogle slemme drenge imellem os, og kun dine ensomme-ulv-dræber-instinkter kan føre os sammen igen'. Ganske rigtigt. I de sidste 90 minutter er det afrikanske setup lige så ligegyldigt for “The Gunman”, som Afrika normalt er det for Vesten. Nogen med maskingevær fra dengang vil have fat i Jim, der nu må Europa rundt for at finde Annie og nedslagte dem, der står bag.
Lige så uheldigt er det, at Javier Bardem med ring i øret spiller sin skurk af en slags, som han gjorde det i “Skyfall”. Med armbevægelser og for meget snak. Det passede til det overdrevne og flamboyante James Bond-univers, men til den mere rå “Taken”-stil er det mindst en ørering for meget. Modsat er der ikke meget power i Jasmine Trincas trofækvinde, Annie, hvis eneste rolle er at blive truet eller reddet af en machomand. ”Der er ikke noget, du skal bekymre dig om,” siger Jim cirka til Annie, da skurkene åbner ild, men ligesom med ’Vi ses senere,' så ved Annie sikkert godt, at det er ikke helt sandt.
Måske er “The Gunman” slet ikke to film, måske er det Sean Penns film hele vejen igennem. For de hvide, vestlige helte og skurkes jagt på hinanden langt fra det Afrika, som det skulle handle om, er måske et sindbillede på Vestens ligeglade skuldertræk i forhold til de tidligere kolonier nede sydpå ved Congo? Eller måske ikke. Måske er Sean Penn blevet inspireret af Liam Neeson, der på sine ældre dage bare helst vil slå og skyde på nogen, der siger, de er onde.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet