Hannibal Rising – Ondskaben vågner

InstruktionPeter Webber

MedvirkendeAaran Thomas, Gaspard Ulliel, Helena-Lia Tachovská, Richard Leaf, Michele Wade, Gong Li, Dominic West, Rhys Ifans, Richard Brake, Martin Hub, Ingeborga Dapkunaite, Kevin McKidd, Joerg Stadler, Stephen Walters, Ivan Marevich

Længde121 min

GenreDrama, Drama, Thriller, Thriller

IMDbVis på IMDb

I biografen09/02/2007


Anmeldelse

Hannibal Rising – Ondskaben vågner

2 6
Ondskaben vågner lyder den danske undertitel til “Hannibal Rising” – den femte film om den ekstremt intelligente, sofistikerede og hensynsløse kannibal, Hannibal Lecter. Men der er vitterligt ikke meget, der synes at vågne op (eller holde publikum vågne) i Peter Webbers forbavsende ineffektive og fuldstændig overflødige film.
Det kommer ikke som den store overraskelse, at filmens legendariske 87-årige producer, Dino De Laurentiis, har ladet sig inspirere af en af tidens største filmtrends og produceret en såkaldt prequel, der beretter om Hannibals unge år. Angiveligt bad De Laurentiis direkte forfatteren Thomas Harris om at skrive romanen, så han kunne producere en filmatisering og atter skovle penge ind på en film om den populære menneskeæder. Harris skrev også manuskriptet til filmudgaven, der udkom i biografen kun et par måneder efter udgivelsen af romanen, og meget tyder på, at Harris nedfældede historien i én pærevælling.

I stedet for en belysende og fascinerende skildring af den enigmatiske Hannibals barn- og ungdom, får vi serveret en konventionel og forudsigelig thriller, der aldrig får luft under vingerne, og som minder om talløse andre fortællinger om hævn og selvtægt. Under 2. Verdenskrig mister den 11-årige, litauiske Hannibal sin lillesøster, Mischa, da en gruppe soldater bryder ind i deres hjem og senere æder hende nogle dage efter, at børnenes forældre er blevet slået ihjel. Hannibal overlever, og efter nogle års ophold på et børnehjem drager han til sin afdøde onkels franske palæ, hvor hans tante, Murasaki, residerer. Imens han studerer, opsporer han soldaterne én efter én og afliver dem.

Det er, som om Harris ikke har følt det nødvendigt at introducere sin karrieres største indtægtskilde ordentligt, fordi vi allerede har stiftet bekendtskab med figuren i adskillige andre film. Hannibals forvandling fra skrækslagen knægt til psykotisk, koldblodig morder indtræffer for pludseligt. Og scenen, hvor Hannibal ifører sig en japansk maske, der ligner hans mundkurv fra “Ondskabens øjne”, stinker langt væk af et desperat forsøg på at forbinde “Hannibal Rising” med resten af seriens kapitler. Til gengæld er filmen visuelt sprudlende, hvilket ikke overrasker, da Webber også instruerede den betagende “Girl with a Pearl Earring”. Masser af kræfter er tydeligvis blevet lagt i at skabe en troværdig udgave af 50’ernes Europa, og både kostumerne og kulisserne er smukke.

22-årige franske Gaspard Ulliels præstation som den unge Hannibal er hæderlig, men en smule stiv, og hans monotone stemmeføring og mekaniske kropssprog demonstrerer, at han forsøger at efterligne Anthony Hopkins’ fortolkning af karakteren i stedet for at gøre rollen til sin helt egen. Det er især synd, eftersom den unge aktør tydeligvis besidder talent. Andre af Ulliels kompetente kollegaer, såsom den bedårende Gong Li, Dominic West, Kevin McKidd og Rhys Ifans, gør også, hvad de kan – men Hannibal (hvis han altså eksisterede) ville nok være den allerførste til at fortælle os, at der slet ikke er nok kød på karaktererne.

VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. Som sagt er “Hannibal Rising” en visuel fornøjelse, og heldigvis bliver filmens imponerende billedside præsenteret optimalt på udgivelsen. Farverne er smukke og aldrig for matte eller kraftige. Kontrasten er fuldstændig solid, og der går ingen detaljer tabt under de mange nattescener eller i billedets mørkeste afkroge. Der er ingen edge-enhancement, støj, snavs eller udtværing. Derudover er der tale om endnu et Nordisk Film-transfer, der har et attraktivt, filmagtigt look. Et af årets bedste transfers.
AudioDiscens Dolby Digital 5.1 mix er også fornemt. Lyden er krystalklar og besidder en dejlig rumklang. Derudover er der adskillige gode panoreringer. Der er ingen irriterende auditive fejl, og der skabes også en god atmosfære. Musikken får lov til at folde sig godt ud, men hverken den eller andre dele af lydsporet kommer til at dominere for kraftigt. Lydsporet besidder også en god bund.
EkstramaterialeHer er intet (ikke engang en ordentlig menu) udover trailere til “The Illusionist”, “The Good Shepherd”, “Harsh Times” og “DOA: Dead or Alive”.

“Hannibal Rising” er en besynderlig film… Den er vældig flot, ensemblet er spækket med talentfulde sjæle, og Peter Webber er tydeligvis en kompetent instruktør. Men filmen er blottet for uhygge og substans, og havde det ikke været for et par yderst påklistrede elementer, havde forbindelsen imellem filmen og resten af produktionerne om den kannibalistiske Hannibal Lecter været ikke-eksisterende. Filmen ser nydelig ud på dvd, og lydsporet er også glimrende. Der er dog intet interessant ekstramateriale, så udelukkende de mest overbærende Lecter-fans, der bare må eje alt, der har med gutten at gøre, bør investere i skiven.

Hannibal Rising – Ondskaben vågner

2 6
Kannibalret uden kød påVi troede efterhånden, at vi kendte psykopaten Hannibal ‘The Cannibal’ til hudløshed ovenpå intet mindre end fire filmatiseringer af forfatteren Thomas Harris’ tre bøger om den intelligente massemorder med appetit for menneskekød. Men i “Hannibal Rising – Ondskaben vågner”, som bygger på Harris’ seneste bog, kommer vi om bag masken på Hannibal Lecter og får en forklaring på hvorfor, han blev det monster, vi elsker at gyse over. Denne gang må vi dog undvære Anthony Hopkins, og selvom franske Gaspard Ulliel gør en god figur som den unge Hannibal, så er der i bund og grund tale om en film, vi godt kunne have været foruden.
I slutningen af Anden Verdenskrig flygter Hannibal Lecters forældre med deres to børn til en skovhytte, da tyskerne bomber Litauen. Men forældrene dør i et angreb, og Hannibal og lillesøsteren Mischa overlades alene. En gruppe deserterede tyske soldater søger ly i hytten og tager børnene til fange. Sultne og desperate kaster soldaterne sig over Mischa, men Hannibal skånes. Han undslipper sine bødler med livet i behold og opdrages under russernes befrielse på en kostskole. Men Hannibal er besat af tanken om hævn og flygter til Paris, hvor hans onkels japanske enke, Lady Murasaki, tager ham til sig og oplærer ham i både fine manerer og kampkunst. Da Hannibal erfarer, at hans søsters mordere stadig er i live, indleder han en grusom jagt, som end ikke politikommissæren Popil kan stoppe.
Forfatteren og skaberen af fænomenet Hannibal Lecter, Thomas Harris, har selv stået for manuskriptet til filmen, der er instrueret af Peter Webber, som stod bag “Pige med Perleørering”. Tilsammen forsøger de at demaskere det dekadente uhyre, men er der virkelig brug for en delvis humanisering og afmystificering af gyserikonet Lecter? Styrken i karakteren, og hvad der gør ham så skræmmende, er vel netop, at han er enigmatisk, og at hans næsten overmenneskelige evner og psyke ikke trækkes ned på jorden og gives en jævn forklaring. Netop her synes den altoverskyggende akilleshæl for “Hannibal Rising” at være, for i takt med, at vi skal have den grusomme bevæggrund for Lecters psykopati, fremstår han pludselig knap så karismatisk og gådefuld. Den unge Gaspard Ulliel, som var forlibt i Audrey Tautou i “En lang forlovelse”, rammer ellers Hopkins’ udlægning af menneskemonstret ganske godt, når han vel at mærke får tid til at udtrykke sig overfor sine ofre, eller når han sofistikeret håner politimanden Popil. Det er nu engang Hannibals skarpe intelligens og hvasse tunge, der er hans mest frygtindgydende våben, og disse portrætterer Ulliel, så man næsten ser en ung Hopkins foran sig.
Desværre har filmen alt for travlt med i stedet at udpensle de bestialske mord, der i længden mangler fantasi, til at give sig tid til sin hovedperson. Det grusomme traume fra barndommen bliver altoverskyggende for fortællingen, og selvom dette er orkestreret effektivt og ganske urovækkende i filmens begyndelse, så resulterer det også i, at Lecters hurtige dannelse og kolde sadisme efterlades som noget af et postulat. Tilbage står en noget ordinær hævnhistorie tilsat forsøg på en række opfindsomme henrettelsesmetoder, hvoraf de fleste dog ikke imponerer. Især filmens sidste halvdel kører i tomgang og forfalder til skematiske plotudviklinger, der gør spændingen temmelig blodfattig.
Som den japanske Lady Murasaki har man underligt nok valgt den kinesiske Gong Li, hvis talent må siges at have været brugt bedre, og hendes karakter får da heller ikke synderlig meget at arbejde med. I de øvrige roller ses en række europæiske skuespillere, der ikke stikker nævneværdigt ud i deres fremtræden, og selvom Rhys Ifans leverer en noget nær interessant fremstilling af Hannibals onde nemesis, Grutas, så er der langt op til Ted Levines ‘Buffalo Bill’, Ralph Fiennes’ Francis Dolarhyde eller Gary Oldmans Mason Verger.

“Hannibal Rising” ender som en velmenende, men forholdsvis ligegyldig parentes i serien om kannibalen Hannibal, der nok vidner om, at Harris én gang for alle burde begrave Dr. Lecter. Denne filmiske sammenkogsret kan nemlig ikke reddes, selv med en god flaske Chianti.


Trailers

Kort om filmen

Hannibal Rising fortæller historien om Hannibal “The Cannibal” Lecters unge år, og hvordan han blev sin generations største intellekt og mest berygtede seriemorder. I slutningen af 2. Verdenskrig flygter drengen Hannibal Lecter med sin familie til en skovhytte, men ved et flyangreb omkommer hans forældre, og han efterlades alene med sin lillesøster Mischa. Børnene får selskab af en gruppe lejesoldater, som i desperation dræber Mischa. Hannibal undslipper ved et mirakel. Efter en årrække i et sovjetisk børnehjem stikker han af og opsøger i Paris sin eneste overlevende slægtning, sin onkels japanske enke, Lady Murasaki. Men han plages stadig af natlige mareridt om den frygtelige hemmelighed bag mordet på lillesøsteren, og er kun opsat på at finde frem til sin søsters drabsmænd. Han rejser derfor tilbage gennem jerntæppet for at finde svar – og få hævn.