Jernladyen
Udgivet 22. feb 2012 | Af: NadiaRegitze | Set i biografen
Meryl Streep er den type skuespiller, der kan gøre selv en middelmådig film til en opslugende oplevelse. Det gør hun netop i Margaret Thatcher-portrættet “Jernladyen”, der er en film uden noget særligt sammenhængende plot. Med kun få gode ideer i ærmet er “Jernladyen” nærmere en lang reklame for Streeps anseelige talent end et meningsfuldt portræt af den britiske statskvinde, hun portrætterer.
At lave en film om den menneskelige side af en kompleks personlighed som Margaret Thatcher lyder på papiret som et temmelig svært projekt, og som filmen skyder frem, må man erkende, at filmmagerne heller ikke helt har magtet den vanskelige opgave. De skøjter hurtigt hen over Thatchers utallige kontroversielle beslutninger og reducerer i stedet hendes livshistorie til en noget banal beretning om en stærk kvinde, der ikke lod sig kue af mændene i en mandsdomineret branche. Filmen må også siges at pynte på sandheden ved at påstå, at Thatcher i dag er en elsket figur i det britiske landskab, selvom hendes beslutninger tit var hjerteløse og kolde. Det er naturligvis let at opnå respekt for en kvinde, der kæmpede sig hele vejen til toppen, men den noget klassiske fortælling om den handlekraftige enspænder er blevet fortalt gang på gang på en langt mere nuanceret og interessant facon.
I jagten på at skildre en kvinde, der er blevet blid som et lam på sine ældre dage, har instruktøren Phyllida Lloyd givet rollen til Meryl Streep, der sikkert selv kunne få Eva Braun til at ligne en engel. Streep er som sædvanligt fantastisk. Den kvinde kan overraske igen og igen med sit astronomiske talent, og når filmbranchen ikke længere har denne geniale dame i rækkerne, kommer publikum – og Oscar-akademiet – til at savne hende gevaldigt. Hun tilfører Thatcher en blød kant og en menneskelighed, der gør, at man ofte glemmer, hvordan den rigtige Thatcher agerede. I Meryl Streeps skikkelse får man lyst til at eskortere denne gamle dame over gaden og gøre hendes indkøb for hende. Dét, mine damer og herrer, er skuespilkunst af højeste karat.
“Jernladyen” prøver at menneskeliggøre en kvinde, der for det meste bliver set som alt andet end menneskelig, og det er umiddelbart en prisværdig mission. Men filmmagernes endelige produkt er en noget tyndbenet film om en stærk kvinde, der gennemtrumfede sine idéer i en mandsdomineret verden – men ikke meget andet. At have Meryl Streep i den ledende rolle er et scoop, men desværre er det udelukkende hendes pragtfulde præstation, der gør filmen værd at se, for den power, der er i Streeps præstation, smitter desværre ikke af på resten af filmens facetter.
Se også: Filmz TV: Til gallapremiere på “Jernladyen” med Poul Nyrup og Uffe Elleman.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet