Jack Ryan: Shadow Recruit
Udgivet 16. jan 2014 | Af: MMB | Set i biografen
“Jack Ryan: Shadow Recruit” er den femte film i serien om CIA-agenten med selv samme navn. I modsætning til seriens tidligere film er dette kapitel dog ikke baseret på en af Tom Clancys romaner. Umiddelbart uforståeligt. For seriens hidtil bedste film, ubådsdramaet “Jagten på Røde Oktober”, var nemlig i høj grad værd at dykke ned i grundet Clancys plot. På den anden side har jeg aldrig rigtig fundet ud af, hvad der egentlig gemmer sig under overfladen på Jack Ryan-figuren. Så på den måde ville en ny indgangsvinkel til serien måske ikke være så dum en idé endda. Derfor havde jeg blandede følelser, da jeg blev rekrutteret til at se dette reboot.
Jack Ryan er i det hele taget blevet mere menneskelig. Chris Pine er langt mere charmerende i rollen end forgængerne Alec Baldwin og Ben Affleck. Ja, han er ligefrem på niveau med Harrison Ford. Pine mangler godt nok lidt af Fords uforlignelige autoritet, men dette kompenseres der heldigvis for med Kevin Costner i rollen som Ryans læremester. Chris Pine giver med sit spil til gengæld Jack Ryan en velfungerende sårbarhed. En længere genoptræningsperiode efter et helikopterstyrt understreger dette træk – han er ingen Superman. Genoptræningen fungerer også som introduktion til lægen Cathy, som Ryan forelsker sig i.
Apropos “Jagten på Røde Oktober” så må jeg dog give Kenneth Branaghs russiske superskurk Viktor Cherevin, som han selv spiller, at hans russiske accent er mere imponerende end Sean Connerys i netop “Jagten på Røde Oktober”. Men det er også det mest imponerende, der er at sige om den rolle. Ligesom det er tilfældet for stort set alle russiske superskurke i amerikanske film, så er Cherevins svagheder naturligvis også sprut og kvinder. Heldigvis er samspillet imellem Ryan og Cheverin ganske intenst, og hvem af de to som egentlig er et skridt foran den anden, var jeg langt hen ad vejen dejligt i tvivl om.
“Jack Ryan: Shadow Recruit” er en godkendt rekruttering til Jack Ryan-serien. Med velvalgte småjusteringer er franchisen genlanceret med succes efter en længere periode i dvale. Plottet er måske nok lige så uoriginalt som Branaghs russiske skurk, men den stramme udførsel får filmen til at glide ned som en god flaske vodka.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet