FilmenLegenden om Kong Arthur og ridderne om det runde bord kender de fleste nok. Men kun de færreste kender til den historiske baggrund for denne legende. “Kong Arthur” forsøger at råde bod på dette og give os den “rigtige” historie bag Kong Arthur og hans mænd. Desværre ryger meget af mystikken, der gør legenden så populær, og det vi står tilbage med er en jævn omgang “sværd og sandaler”.

“Kong Arthur” er skrevet af David Franzoni, der sidst stod bag manuskriptet til den meget succesfulde “Gladiator” fra 2000. Franzoni forsøger sig endnu engang med den samme genre, men fejler i sidste ende. Filmen tager sit udgangspunkt i historiske teorier om hvem, den rigtige Kong Arthur har været. Den foregår 500 år efter Kristi død og omhandler den romerske hærfører Lucius Artorius Castus (Artorius er latin for Arthur), der er udstationeret på Romerrigets yderste forpost i England. Sammen med sine riddere, bestående af sarmatiske krigere, patruljerer han langs Hadrians Mur. Muren delte England i to, med de civiliserede romere mod syd og de barbariske Vandere og Saxere mod nord.

Filmen forsøger også at forklare nogle af myterne omkring Arthur, bl.a. om sværdet Excalibur og hvordan han fik fat i det. Filmen viser også hvordan han møder Guinevere og i sidste ende bliver til den konge, vi kender fra legenden. Den følger altså ikke den gængse historie til punkt og prikke, men er nærmere en slags “prequel” til det, vi har hørt i forvejen. I sit forsøg på at gøre filmen realistisk, er en af grundstenene i historien blevet fjernet, nemlig magien. Troldmanden Merlin er stadig med, men er nu nærmest en slags stammeleder uden egentlige magiske egenskaber. Kong Arthurs sværd, som han tidligere hev op af en sten, er ikke længere magisk men blot et simpelt sværd, som han har hevet op fra sin fars gravhøj. Det må være smag og behag, om man bedst kan lide den realistiske eller den mere eventyrlige version, men fakta er, at denne version med sin realisme mister noget af sin mystik og romantik.

Rent plotmæssigt er der faktisk ikke det store at komme efter. Romerne er ved at trække sig ud af England, og Arthur og hans mænd sendes på en sidste mission, inden de kan få lov at drage hjem. De skal redde en romersk borger fra de glubske Saxeres hænder, og undervejs må de naturligvis grueligt meget igennem. Det er et svagt plot uden de store overraskelser – ingen er i tvivl om, at der venter et stort og afgørende slag i filmens slutning, og at Arthur vinder. Samtidig låner filmen fra så mange andre før den, men den gør det kun halvhjertet. Filmens slag har ikke nær samme intensitet som fx. dem fra “Braveheart” og det personlige drama er langt fra så gribende som “Gladiator”.

Filmens rolleliste er besat af mere eller mindre ukendte ansigter. Clive Owen, Kiera Knightley og Stellan Skarsgård er de mest kendte i hele filmen. Kong Arthur spilles af Owen, der tidligere har imponeret i film som “Gosford Park”. Selvom niveauet er lidt lavere her, spiller han udmærket og formår at skabe den rette sympati for karakteren. I en stærk kvinderolle finder vi Kiera Knightley som Guinevere, der i denne film ikke blot er Arthurs kærlighedsinteresse, men også en kriger. At den stærke kvinderolle passer godt til Knightley, så vi allerede i “Pirates of the Caribbean”, og hun gør det ganske godt her. Stellan Skarsgård har altid været en god skuespiller, men i rollen som Cerdic, Saxernes leder, har han ikke meget at spille med. Cerdic er forfærdelig endimensional og kun ond for ondskabens skyld. Her er ikke meget at komme efter, andet end Skarsgårds hæse stemme.

Resten af rollerne er besat med relativt ukendte ansigter som Ioan Gruffud, Joel Edgerton og ja, vores egen Mads Mikkelsen. Deres roller og præstationer er mere eller mindre glemt med det samme. Man kan ikke komme udenom, at tale om Mads Mikkelsen i forbindelse med filmen. På den positive side kan vi hurtigt blive enige om, at han har det rette look til rollen, men hans danske dialekt er simpelthen for markant og distraherende. Dette har filmens producenter åbenbart også syntes, for han spiller rollen som den stærke men stille kriger. Hvis Mikkelsen gør sig forhåbninger om en international karriere, skal der skik på accenten, og her kunne han tage ved lære af bl.a. Nikolaj Coster-Waldau, der gjorde det godt i “Black Hawk Down”.

På den positive side skal filmens håndværk absolut fremhæves, der er flot på mange måder. Det er tydeligt, at der ligger meget arbejde i filmens kulisser og kostumer. Kostumerne er meget detaljerede og kulisserne er i mange tilfælde storslåede, og især murværket ved Badon Hill er imponerende. Mængden af CGI er minimal, hvilket giver filmen det rette look.

Filmen er instrueret af Antione Fuqua, som sidst stod bag “Tears of the Sun”. Denne krigsfilm var ikke specielt succesfuld, og når man også tager “Kong Arthur” med i betragtningerne kan det tyde på, at han er bedre når han befinder sig i sit rette element, nemlig storbyen, hvilket vi så med “Training Day”. På trods af dette leverer han en ganske habil præstation, med nogle ganske flotte kameraindstillinger.

Denne udgivelse er en Director’s Cut, og er anderledes end versionen vist i biograferne. Baggrunden er, at filmen oprindeligt var tiltænkt en såkaldt “R”-rating, men efterfølgende blev klippet ned til mildere “PG13”. Filmen der udgives her er altså den “R”-ratede film, og deraf følger, at filmen er noget mere blodig. Udover de udvidede kampscener er der også en række karaktermomenter med bl.a. Arthurs riddere, Cerdic og hans søn og også en scene, der giver noget mere baggrund vedrørende Arthur og hans opvækst.

De ekstra scener er dog ikke noget der retter op på filmens problemer. Den er og bliver en jævn affære som ikke rigtigt indeholder noget nyskabende.

VideoFilmen udgives i Anamorphic Widescreen med 2.35:1 Aspect Ratio. Billedsiden er ganske acceptabel, men har dog visse problemer. På den positive side er der god detaljegrad i transferet, der viser alle de fine detaljer i fx. rustninger og kostumer. Ligeledes er der ingen nævneværdige artefakter eller kompressionsproblemer at komme efter. Der hvor det er knap så godt er først og fremmest, at der er en god del edge-enhancement, samt grums på mange af scenerne. Transferet er også meget dunkelt og farverne er generelt meget nedtonede og udvaskede. Dette er muligvis et bevidst valg for at gøre filmen mere dunkel og realistisk, men det er altså ikke ligefrem med til at hive billedsiden op.

AudioDer hvor udgivelsen brillerer er på lydsiden. Med både Dolby Digital 5.1 og DTS, begge på engelsk, er der en god oplevelse i vente. De mange kampscener er flot repræsenteret på lydsporene, og det er medrivende at sidde omgivet af heste der vrinsker, sværd der krydser klinger og skrig og skrål, der kommer ud af surroundhøjtalerne. Subwooferen er ganske godt med i selve slagene, men også når hestene galoperer hen over skærmen. I de mere stille scener, som Arthur og Guineveres samtaler, er dialogen ren og tydelig.

EkstramaterialeEkstramaterialet er ikke særlig omfangsrigt på denne udgivelse. Først og fremmest er der et kort dokumentarprogram, “Blood on the Land: Forging King Arthur”, på ca. 17 minutter. Cast og crew giver små interviews, hvor de gør reklame for filmen i vanlig stil, men der falder også et par interessante oplysninger af.

Dernæst er der en alternativ slutning, “Alternate Ending: Badon Hill”, med kommentarspor af instruktør Antoine Fuqua. Hverken slutningen eller kommentarerne er specielt interessante. Til sidst er der et mindre galleri med fotos taget af Jerry Bruckheimer under produktionen.