Prut og bøvs, hyl og råb

Mens animationsfilm for længst er blevet veletableret i Hollywood, er det først over de seneste par år, at genren for alvor er slået igennem i skandinavisk regi. Særligt i dansk animationsfilm, med bl.a. A. Film som en af de største eksponenter, er der begyndt at ske en hel del. Med succeshistorierne “Terkel i knibe” og “Rejsen til Saturn” i baghånden har A. Film nu været med til at lave norske “Kurt blir grusom”, baseret på Erlend Loes to børnebøger “Kurt blir grusom” og “Kurt Quo Vadis”. Desværre er resultatet ikke blevet særligt vellykket trods de sikkert fine hensigter.

Kurt er en gaffeltruckfører, der bor sammen med sin familie i et faldefærdigt hus og spiser pandekager. En tilværelse, han i al sin beskedenhed er ret tilfreds med. En dag flytter en ny nabo ind, den stenrige og berømte Dr. Petter, som revser Kurts trygge lille andedam. Bedre bliver det ikke, da familien synes, at en læge er vigtigere og mere spændende end en simpel truckfører. Kurt bliver derfor nødt til at bliver mere berømt og rig end Dr. Petter for at vinde sin familie tilbage. I kampens hede bliver Kurt grusom ondskabsfuld, særligt da han helt tilfældigt kommer til penge og nu kan bevise, at han også er vigtig.

“Kurt blir grusom” er helt fundamentalt set en dybt banal og bemærkelsesværdig moraliserende dannelsesrejse, der prøver at aflede opmærksomheden fra et stupidt plot på alle mulige leder og kanter med dynamisk computergrafik. Det er dog svært at abstrahere fra historien, når afledningsmanøvrerne er komplet intetsigende. Tempoet er ellers højt sat fra start – med masser af lummer pruttehumor, personer, der får ting i hovedet, hver gang der blinkes med øjnene, og spækket til renden med frække fyord, som børnehavebørn sikkert vil fnise længe over. Prut og bøvs, hyl og råb. Alle letkøbte tricks tages i brug for at brage uhæmmet af sted som Playmobilfigurer på crack i håb om, at publikum griner så meget, at de glemmer at kigge på lærredet. Desværre forholder det sig stik modsat.

Værst er dog ikke det høje tempo og pruttehumoren, hvor der undtagelsesvis er et par sjove indslag. Derimod bliver den overpædagogiske og belærende morale om, at status og penge her i forbrugssamfundet ikke er det vigtigste i livet, simpelthen alt for kvalm for sit eget bedste. Det er en sympatisk pointe. Men når temaet pointeres i den grad uden den mindste sans for selvironisk distance over for den voldsomt pubertære humor, føles det virkeligt som om, at instruktøren Rasmus A. Sivertsen overhovedet ikke har anet, hvad han ville med filmen.

Rent teknisk er det tydeligt, at A. Film står bag “Kurt blir grusom” med det helt karakteristiske animationsarbejde, vi kender fra “Terkel i knibe” og “Rejsen til Saturn”. Flere af karaktererne ligner endda rent copy-paste fra “Terkel i knibe”. Dog udmærker “Kurt blir grusom” sig kreativt ved at benytte sig af skæve vinkler, surrealistisk grafik og hurtig klipning. Problemet er her, at animationsstil og kliprate måske vil få de yngste til at tabe tråden undervejs, for visse elementer ér vanvittige, men aldrig underholdende. Hverken for voksne eller børn.