Da Per Fly i 2000 nærmest dukkede op ud af ingenting, fik han med “Bænken” slået fast, at der var en ny spiller på banen i det danske filmræs. Den roste debutfilm fik tre år senere selskab af “Arven”, og i 2005 afsluttede Fly den fremragende trilogi om det klasseopdelte Danmark med filmen “Drabet”. Der skulle gå fem år, før instruktøren diskede op med en ny spillefilm, og til forskel fra føromtalte trilogi har genren bevæget sig langt væk fra den socialrealistiske stil.

Med “Kvinden der drømte om en mand” har Per Fly præsteret en film, man med et meget fattigt ord kunne kalde udansk. Stemninger og følelser prioriteres højere end historien, og fortællingen bliver ofte meget drømmende – eller nærmere mareridtsagtig – og flydende frem for at gøre brug af klassisk narrative fremgangsmåder. Og det er både filmens storhed og fald.

Sonja Richter kommer i rollen som K rundt i nogle afkroge af følelsesregisteret, som sjældent tages seriøst i dansk film eller for den sags skyld amerikansk. Hun er ude, hvor det er umuligt at bunde, og den stærke besættelse driver hende ud i ekstreme, selvafstraffende nedværdigelser. Man aner en inspirationskilde i det franske, som gerne har et mere eksplosivt temperament end det danske, og Sonja Richter gør det såmænd fint, omend hun må kæmpe med en dialog, som alt for ofte synes forceret.

Anamorfisk 2.35:1. Dvd’en er udstyret med en utroligt flot billedside. Der forekommer hverken udtværinger eller edge-enhancement, hudtonerne er flotte og naturlige, og skarpheden er helt fantastisk. Eneste minus er det digitale støj, som lidt for ofte optræder i de mørke toner, men det er heldigvis til at overse.

Dolby 5.1 og DTS. Lydsporet på disken er ganske udmærket. I de mange drømmesekvenser er der en god fylde og rumklang, og musikken er delt fornuftigt ud i de respektive kanaler, så den opnår en god og omsluttende effekt. Ligeledes er dialogen fin og fyldig.

På dvd’en forefindes et par trailere og tre små interviews med Per Fly. Det første interview starter fint og lover godt, indtil man finder ud af, det kun varer omkring et minuts tid. Det samme gør de to andre. Det er sindssygt ærgerligt, for Per Fly er spændende at høre på, og han har uden tvivl mange gode betragtninger, men dem får vi altså ikke at høre i denne omgang.

Per Flys “Danmarkstrilogi” – der havde fokus på den menneskelige psykologi og det skildrede miljøs realisme – satte et tungt aftryk på det netop overståede filmårti. Den sidste film i trilogien og den mest interessante, “Drabet”, afsluttede med en fremmedgørende sekvens, hvor Jesper Christensens karakter flyver væk på sin svævedrage – nærmest som en lovning fra Fly på at tage et skridt væk fra realismen og hen imod en mere modernistisk form. Det løfte synes nu at blive indfriet med “Kvinden der drømte om en mand”.

Per Flys seneste filmudspil er ikke hverdagskost for dansksprogede film, der med Susanne Bier og Fly selv er blevet kendt for at fokusere på den menneskelige psykologi helst i en parforholdsramme. Fly bryder markant med denne tilgang med “Kvinden der drømte om en mand”, hvor æstetik og form er i højsædet og giver mindelser om 60’ernes italienske modernister dog uden at hænge i fortiden – filmen er helt sin egen. Lækre parisiske gader, dragende gyder, dansende skygger og Warszawas rå ruinlandskab er på sin vis filmens omdrejningspunkt, hvor Fly så har fyldt disse besnærende locations op med et højerotisk drømmespil. Der skal sanses, smages og nydes i denne fortættede og skarptskårne europarejse.

Udover komponeringen af filmens billedside er det det stærkt erotiske element, der understreger filmens formfokus. En grænseoverskridende indbydende Sonja Richter sætter få fodtrin forkert som kvinden på drømmende eventyr, og der bliver ikke sparet på noget i de udpenslede samlejescener med den mystisk polske Don Juan, spillet lydefrit af Marcin Dorocinski. Intenst pirrende foregår deres affære i en parisisk gyde og nærmest primalt råt i en polsk kælder. Geografiernes visuelle udtryk overføres til samlejet, hvilket understreger Flys fokus på de stemninger, der udstrømmer fra den valgte iscenesættelse.