L.A. Confidential
Udgivet 21. nov 2008 | Af: The Insider | Set på Blu-Ray
James Ellroys legendariske kriminalroman “L.A. Confidential” var angiveligt umulig at filmatisere… 500 sider lang og spækket med flere handlingsforløb og figurer end de fleste tv-serier. Men Curtis Hansons filmatisering fra 1997 er et mønstereksempel på, hvordan man gør en astronomisk historie kompakt og letfordøjelig uden at gå på kompromis med fortællingens forcer. Det er formentlig den fedtfattigste film til dato uden én eneste tilnærmelsesvis overflødig karakter, hændelse, replik eller gestikulation. Og selv om Hanson og manuskriptforfatteren Brian Helgeland ifølge Ellroy fravalgte 80 % af indholdet i forfatterens hovedværk, savner man intet. For at benytte et farligt adjektiv: “L.A. Confidential” er simpelthen perfekt.
Vincennes er pengegrisk og forelsket i sit eget spejlbillede. Exley er ligeledes egoistisk og vil gøre hvad som helst for at blive forfremmet. White er et brutalt muskelbundt, hvis aggressive tendenser og hyppige lovbrud ikke just gør ham elskværdig. Kun den prostituerede Lynn (en sensationel, Oscar-belønnet Kim Basinger), der indleder et forhold til White, er godhjertet fra start til slut. Men bag hver betjents hårdhudede facade gemmer der sig en stigende tørst efter selvransagelse og ægte retfærdighed, og som tilskuer bliver man for alvor engageret, fordi man får lov til at opdage nye facetter af figurerne på nært hold og hånd i hånd med dem. Derfor bliver trioens kamp mod djævlene, som hærger englenes by, ekstra vedkommende.
Hanson var klog nok til at hyre de dengang ukendte australiere Russell Crowe og Guy Pearce til at spille henholdsvis White og Exley. Crowe udviser den overvældende intensitet, hans seneste præstationer har savnet. Pearce er tilpas kæk og overordentlig karismatisk. Og Kevin Spacey stjæler rampelyset som Vincennes. Med et enkelt sørgmodigt blik understreger Spacey Vincennes selvforagt bedre, end Ellroy kunne med adskillige siders tekst. Det ufejlbarlige ensemble får lov til at levere talløse fabelagtige replikker, man ofte tager sig selv i at citere i et forgæves forsøg på at fremstå ligeså cool som persongalleriets standhaftige ordenshåndhævere.
Præsenteret i 1080p/VC-1 2.40:1. “L.A. Confidential” ser forbavsende uskarp ud i forhold til både mange nyere og ældre film, der er blevet udgivet i HD. Warner Bros.-logoet i starten af filmen ligner eksempelvis noget, der er blevet optaget via en nedslidt VHS-afspiller, men heldigvis ser hovedparten af filmen langt bedre ud, og der er øjeblikke, hvor detaljerigdommen er overvældende. Edge-enhancement og snavs optræder ekstremt sjældent, mens komprimeringsfejl og utilsigtet gryn aldrig dukker op. Både kontrasten og farvegengivelsen er helt i orden. Et acceptabelt, men skuffende transfer.
“L.A. Confidential” er ikke en film, som bombarderer lytteren med lydeffekter, men skivens Dolby TrueHD 5.1-mix er trods alt spækket med herlige lyde, som gengives klart og gør filmens univers mere indbydende og troværdigt. Der er kun få panoreringer, men de fungerer, og brugen af subwooferen er tilpas diplomatisk. Goldsmiths musik er måske den del af lydsiden, der lyder bedst – alt fra trompeternes dybe klagesang til klaverets raske rytmer lyder fornemt, og højtalerne fordeler fint orkestrets toner over hele kanalnetværket. Replikkerne er tydelige, men indimellem er det overraskende indlysende, at de er eftersynkroniserede.
Et splinternyt kommentarspor medfølger, som byder på udtalelser fra stort set alle de prominente filmmagere og skuespillere, der arbejdede på filmen. Kommentarsporet er proppet med interessante anekdoter, om end også flere ligegyldige sidespring. En række nye dokumentarer er blevet lavet, som tilsammen varer 96 minutter. Disse byder også på udsagn fra adskillige folk, der arbejdede på “L.A. Confidential”. Alt fra filmens visuelle stil og besværet med at få James Ellroys roman reduceret til en overskuelig drejebog, til ensemblet og karaktererne gennemgås med afsmittende begejstring og imponerende oprigtighed. Det er i øvrigt muligt at se filmen, mens man udelukkende lytter til Goldsmiths underlægningsmusik, hvilket kun styrker ens respekt for den afdøde komponists fabelagtige kompositioner.
Den gamle dvd husede en kort dokumentar, “Off the Record” (19 min.), som også medfølger her. Den er udmærket, men ikke nær så grundig som de nyproducerede dokumentarer. Mere interessant, men dog ligeså forglemmelig er en pilot til en “L.A. Confidential”-tv-serie (47 min.), som blev produceret i 2000. Som bekendt affødte piloten ikke en tv-serie, og det er egentlig ganske forståeligt, eftersom piloten er spækket med dårligt skuespil og forfærdelig dialog. Endnu mere ekstramateriale fra den gamle dvd-udgivelse medfølger: En trailer, fire tv-reklamer, et enkelt billedgalleri (9 min.) og en lille interaktiv guide til fortællingens vigtigste locations. Ekstramaterialet præsenteres desværre i 480p.
Omsider har Curtis Hansons begavede og fængslende mesterværk fået den hjemmevideoudgivelse, den fortjener. Det er ganske vist en skam, at filmens billedside ikke er blevet restaureret en smule bedre, men “L.A. Confidential” lyder glimrende i HD, og ekstramaterialet er både informativt og underholdende. Uundværlig.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet