Lemony Snicket – Én ulykke kommer sjældent alene
Udgivet 28. jan 2005 | Af: filmz-kloister | Set i biografen
Det er vidunderligt at se, at en børnefilm ikke nødvendigvis behøver at appellere til laveste fællesnævner eller have konstante indfald af slap-stick humor. Selve filmens kulisser er så gennemførte og betagende, at man ikke kan lade være med hele tiden at fornøjes over sceneriet og blive revet med af stemningen.
De havner herefter på skift hos andre af deres fjerne og meget besynderlige familiemedlemmer, men Grev Olaf følger efter dem og de må gang på gang flygte fra hans kolde, klamme fingre. Samtidig er Klaus på sporet af, at deres forældre måske havde hemmeligheder for dem, og i virkeligheden var medlem af en form for hemmelig klub, hvis formål var at bekæmpe ondskab i verden. I deres jagt på sandheden og kampen mod Grev Olaf får de tre børn brug for alle deres evner, for de er nemlig ikke helt almindelige; Violet kan opfinde næsten alt ud af ingenting, Klaus har læst stakkevis af bøger og ved noget om alt i hele verden og Sunny, der er den yngste, kan endnu ikke tale, men hun har til gengæld et tandsæt der kan bide gennem stål.
Der skal meget til at skubbe Harry Potter væk fra bestsellerlisten, men at det er lykkedes for “Lemony Snicket”–bøgerne kan ikke undre nogen. Universet som det hele foregår i er magisk, forunderligt og realistisk på samme tid. Historierne har en fantastisk appel til børn og unge i og med at de, ligesom “Harry Potter”-serien, tilbyder en enestående mulighed for at komme ind i en helt anden verden, der godt nok ligner den man kender på mange punkter, men hvor alting alligevel er vendt på hovedet. Samtidig med, at den jo også tager en del alvorlige emner op. Man får i “Lemony Snicket – Én ulykke kommer sjældent alene” mulighed for at fortabe sig i både skønne billeder og en medrivende historie og alt i alt spiller filmens mange niveauer sammen i skøn forening.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet