Med krop og sjæl
Udgivet 31. okt 2017 | Af: Andreas Strini | Set i biografen
Endre er chef. Han er lam i sin ene arm. Mária er nyansat kvalitetsinspektør. Hun er autist. De er begge ensomme individer. Men de drømmer det samme. Om to hjorte. Forbundet med sjælen. Problemet er bare at blive forbundet med kroppene i det virkelige liv. Kærlighed er svært. Endre og Márias forhold kom ind i min krop. Men Mária stjæler alene selve sjælen.
Det er drømmene, der starter deres forhold. Det er meget fint. Jeg kan forstå Mária. Hun lever i sin egen verden. Her er normale bekendtskaber ikke normale. Her vil hun hellere tie. Men nu hvor hun får et nærmest ud-af-kroppen-tegn, så slår hun til. Hun kommer hjem fra arbejde og finder sin Playmobil-figurer frem. Hun genspiller samtalen med Endre. Det er fint fortalt. Jeg forstå hendes interesse. Jeg forstår hende. Endre har jeg på den anden side svært ved at forstå. Jovist er han ensom og har interesse i Mária. Men han er samtidig en fornuftig mand. At han vil basere sin kærlighed på drømme, har jeg svært ved at forstå.
Márias autisme indbyder selvfølgelig også til sjove indslag. Men der bliver aldrig peget fingre af hendes handikap. Humoren er meget underspillet. Det klæder den. Mária sidder foran fjernsynet. Sidder helt stift på sengekanten. Skoene står perfekt. Alt er snorlige. Hun spiser vingummibamser. Hun kigger med sit sædvanlige, drømmende blik på skærmen. Hun er ved at lære. Der kører hardcore porno på skærmen. Hun skal jo lære om sex. Jeg forstår, hvorfor Mária gør det. Men jeg ville aldrig selv gøre det. Det gør situationen absurd. Og meget sjov.
“Med krop og sjæl” er en smuk film om en smuk tanke. En film, der fortæller om et forhold, som lever til trods for problemer. Både fysiske og psykiske. Min krop reagerede med glæde. Min sjæl tilhører stadig Mária. Jeg håber, jeg møder hende i mine drømme.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet