Mennesker bliver spist

InstruktionErik Clausen

MedvirkendeErik Clausen, Bodil Jørgensen, Lærke Winther Andersen, Rasmus Botoft, Charlotte Fich

Længde104 min

GenreKomedie, Drama

IMDbVis på IMDb

I biografen26/02/2015


Anmeldelse

Mennesker bliver spist

5 6
Clausen stikker i kapitalismens kannibalisme

Skulle man være af den fejlagtige opfattelse, at udvikling er en god ting, skal man bare se en Erik Clausen-film og rette ind. For ham er samfundet vel strengt taget gået ned ad bakke fra den dag, han blev født. Ingen er så solidariske, som vi var i går. Ingen elsker hinanden, som vi gjorde i går. Jeg forstår ham og sympatiserer med ham, men jeg tror, at han kan have en afskrækkende effekt på et filmpublikum. I tilfældet “Mennesker bliver spist” ville det være synd. For den er et bevis på, at passioneret samfundsrevselse ikke nødvendigvis er lig med en dårlig film.

Hele indledningen slog mig som et elegant stykke arbejde, der etablerer personerne og deres miljø, så man oplever et troværdigt udsnit af Danmark. Første indstilling er bare Jens Andersens bistandsklient, der forklarer Bodil Jørgensen, hvorfor han skal bruge nogle penge, ing’! Langsomt klippes der videre til først hende og en affære med en kollega og siden Clausens automekaniker, der glemmer vejen hjem, da han prøvekører en bil. Kameraet står bomstille, scenerne er ikke spændt op af konflikt, men det er alligevel roligt gribende.

Jeg tror på de her mennesker. Da Herluf, som Erik Clausen hedder, glemmer at tjekke bremsekablet på en bil og bliver sendt hjem på orlov, fanges en stemning af desperation og tvivl, som er mere skræmmende end de fleste gysere. Hvis “Mennesker bliver spist” havde kunnet holde det greb hele vejen igennem, havde der været tale om et mesterværk. Måske Clausens bedste film nogensinde. Desværre taber den noget dynamik i en for varm forviklingshistorie, hvor Herluf ender i Polen, og hans fremmedgjorte familie begynder at nærme sig hinanden igen i fredfyldt harmoni.

Der bliver spændt lidt for brede tråde ud til både polsk kødgryde-erotik og forvirrede moderne yogadyrkere (en af Clausens kæpheste forestiller jeg mig). Ligegyldigt hvor sjovt det kan være at se Rasmus Botoft gå i lotus-stilling og Nicolas Bro lege forfejlet eftersøgningsleder, savner jeg en strammere styring. Den skræmmende opløsning af et demensramt liv mister fokus, og der tabes så meget luft i Polen, at den på trods af en spilletid på 104 minutter til tider føles langtrukken.

Til gengæld er skuespilet velfungerende på alle planer. Bodil Jørgensen er alle steder i de her dage, og hvis man er blevet lidt træt af Bodil-mania allerede, skal man ikke læse videre. Hun ejer hver en scene i “Mennesker bliver spist” og er både sur, vred, kærlig, ynkelig og stærk. Det er imponerende at kigge på, men bliver aldrig bare en skuespillerpræstation for præstationens skyld, som når Meryl Streep tager en maske på. Det klæder egentlig også Erik Clausen at blive gammel. Hans til tider lidt stive spil passer godt til en mand, der begynder at leve i sin egen verden.

Heldigvis er Erik Clausen ikke ved at blive dement. Han kan stadig huske, at alt var bedre i gamle dage, og han er stadig fuldt i stand til at styre en filmproduktion. “Mennesker bliver spist” er hans bedste film i lang tid, og på trods af at den kan blive ufokuseret og nok ikke vinder nogle tekniske priser, må jeg anerkende evnen til at fortælle en simpel og vedkommende historie. Verden er stadig ung og smuk nok til en Clausen-film med vandede arbejdervittigheder og et soundtrack af Kim Larsen. .


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Herluf (Erik Clausen) er en pligtopfyldende mand, far og mekaniker, der i mange år har været ganske lykkeligt gift med Ingelise (Bodil Jørgensen). Deres ægteskab er blevet lidt for meget rutine, og på det seneste har Ingelise sågar indledt en affære med en kollega. Ingelise er i fuld gang med at arrangere deres datter, Gittes (Lærke Winther), tredje bryllup, men det kunne Herluf nu godt undvære, for det er ham og Ingelise, der må punge ud.

En dag melder Herluf en bil klar på værkstedet, uden at bremserne virker, og da den kort efter kører galt, sender Mester (Leif Sylvester) ham hjem på en tænker. Herluf bliver chokeret, han er begyndt at glemme ting. Og en dag kommer han ikke hjem, som han plejer. Ingelise og hele familien opdager, hvor meget de savner ham – og tager deres liv og relationer op til revision.