Clintens maveplasker

Hvis du efter 42 år i luften bliver tvunget til at nødlande med dit fly, så er det måske på tide at overveje pension. Det gør Tom Hanks i “Miraklet på Hudsonfloden”. Med 155 personer om bord. Gjorde han det rette? Ja, siger Clint Eastwood. Tilsvarende bør man som instruktør overveje at gå på filmpension, når man ikke længere kan få spænding ind i et flystyrt. Bør Clinten blive ved? Nej, siger jeg.

For når du ikke kan vinde en Oscar til Leonardo DiCaprio som J. Edgar Hoover, men i stedet er forfaldet til flad Stars and Stripes-patriotisme, hvor U-S-A udelukkende er hjem for good guys, så er det måske på tide at gå på pension, Clint. Manden bag “De nådesløse” og “Mystic River” har nu ikke lavet en god film i snart 10 år. Det ændrer sig ikke med “Sully” – eller “Miraklet på Hudsonfloden”, som marketing-afdelingen hos Warner Bros. har valgt at omdøbe den.

Det går nemlig en lige linje fra “American Sniper” til “Miraklet på Hudsonfloden”. Fra der, hvor Bradley Coopers gode snigmorder skød de onde irakere i et verdensbillede, der til sammenligning ville gøre Eastwoods politiske forbillede – Donald Trump – til en nuanceret og nøgtern mand. Til her, hvor Tom Hanks snusfornuftige heltepilot lander et fly på vand. Begge slutter de med billeder af flaget og en forsikring om, at USA er det bedste sted på Jorden fyldt med de bedste mennesker. True heroes.

Hvordan ved jeg så, at historien om en mirakuløs nødlanding kunne være blevet bedre? Fordi den blev lavet for fire år siden. Dengang lavede Robert Zemeckis “Flight”. Den samme historie. Et fly styrter ned, men reddes af en dygtig pilot. Gjorde han noget galt? I “Flight” var svaret ja og nej. Denzel Washingtons pilotkaptajn reddede de mennesker. Men han var ikke fejlfri. Han bar selv rundt på en tung last i lasten. Druk. Misbrug. På den måde blev flyverheltefortællingen brugt til noget andet. Ligesom da Eastwood selv var på toppen. Han diskuterede aktiv dødshjælp under dække af et boksedrama i “Million Dollar Baby”.

I “Miraklet på Hudsonfloden” diskuteres der ikke så meget. Tom Hanks’ Sully er en god, god mand. Han tjekker tjeklisten inden afgang, som han skal. Han forlader flyet sidst, da det drukner. Han ringer hjem til den hjemmegående kone som det første: ”Jeg er okay.” Han tænker på alle – kræver straks en optælling, er alle okay? Han er så god, fejlfri og rolig, at ingen kan være i tvivl om, at ham her er en vaskeægte american hero. Derfor bliver det heller aldrig spændende, da dem i toppen vil undersøge, om flyet kunne have landet på land. For Sully ved bedst. Han er manden på gulvet… Øhm i luften. Han kan ikke lære noget af maskiner eller mennesker med fine titler. En slags flink Dirty Harry.