Kun på forsiden

”Hvorfor være på forsiden, hvis man ikke er lykkelig?” Sådan forklarer bureaubossen i læderbukser moralemeningen med “The Model”. Den pointe er lige så dyb som en dag på Copenhagen Fashion Week. Og årsagen til, at mode-satiren “Zoolander 2” også har premiere i denne uge. For det er godt nok let at gøre grin med folk, der synes, at tøj er det vigtigste i verden. Det gør Mads Matthiesen dog ikke.

Den danske andengangsinstruktør går derimod alvorligt til emnet. Han er fascineret af kroppen. Det ydre. Kødet. Det var han allerede i debutfilmen, “10 timer til paradis”, hvor bodybuilderen Dennis rejste ud for at finde lykken. Under Dennis’ absurde lag af pumpet kød gemte der sig en følsom fyr, som havde det svært med piger. Og ikke så meget andet. Bagved det muskuløse ydre var der nemlig ikke andet end en hul verden fuld af selvbruner og proteinpulver. På samme måde er denne titels model ikke meget andet end en pæn, skelettynd skal.

Hun er unge Emma, der rejser fra den danske kernefamilie og ungdomskæresten med bilplakater på væggen og ud til Paris, coke og Chanel. Her skal hun jagte succes med hjælp fra sit udseende. Og det er ligesom i “America’s Next Top Model” en hård, kold verden, hvor man må være fierce som Tyra Banks for at klare den helt frem på forsiden. Problemet er bare, at der ikke er meget under forsiden. Klamme fotograf-typer, coke i baner og Skinny Bitches med agurk er det, der i “The Model” er under den glittede forside. Overrasket? Njaa.

Mere overraskende er det, at tynde Emma nærmest demonstrativt spiser i de fleste scener. Sandwich, croissant og is. Bare lige for at aflive myten om de anorektiske modeller. Nej vent, det er vist nok et etableret faktum, at modeindustrien er hårdt ramt af usunde kropsidealer. Det mener Emma dog ikke. I en pludselig skåltale forklarer hun, at Vogue faktisk hjælper unge piger. Dem, der i skolen blev drillet med at være tynde. Tak, Vogue. Sådan at vise udpinte piger på forsiden skal nok afhjælpe mobning.

I modelrollen som Emma findes det bedste ved “The Model”. Maria Palms grønne slangeøjne er tilpas mystiske. Hun kan finde på hvad som helst, når fotograffyren pludselig dropper hende til fordel for en anden pige på 16 år. Men selv om drømmen er at gå for Chanel, så er hun fanget i en film, der mere er budgetvenligt H&M. Scene for scene vises turen op og så ned for Emma, indtil hun ender fortabt hos læderbuksen, der lige forklarer, at der er mere i livet end pæne forsider. Det stod sikkert i manuskriptet, at han skulle sige det. Vis det dog i stedet med billeder af højeste mode.