My Little Pony Filmen
Udgivet 4. okt 2017 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Jeg er totalt færdig med det nuttede pony-halløj. Det siger den onde, onde Stormkonge, der vil stjæle de magiske kræfter fra de fire prinsesseponyer, der bor i Equestria. Det troede jeg sådan set også, at jeg hurtigt ville være. Men jeg overgiver mig til overfladen af hjerter, sløjfer, blomster, regnbuer og masser af glimmer. Min indre brony er på vej ud af stalden.
På den måde er Twilight, Pinkie Pie og Rainbow Dash pony-pendanten til Nikita Klæstrups ‘Girl Squad’ af fjerdebølgefeminister, der kæmper for retten til at glimmerpynte overfladen, hvilket samtidig ikke udelukker, at der gemmer sig en modig, klog Wonder Woman under pastelfarverne. For det gør der hos den lilla venskabs-pony, da Stormkongens grå, grimme og behårede undersåtter angriber anført af den hornløse enhjørning, Tempest. Hun har et ar som Scar – og en sang som skurke-kollegaen fra “Løvernes konge”. Det er Disney-modellen med hjem-ud-hjem til en catchy musical-melodi.
For det er pæne piger, der kan selv i “My Little Pony Filmen”. Her er ingen Chris Pine, som dumforklarer den store omverden for det her ‘Pony Squad’. I stedet er der en forræderisk hankat med grønne øjne, som repræsenterer mændenes verden sammen med den magtgale Stormkonge, der er helt ligeglad med, at venskabsfesten ødelægges med de grå skyer. Glimmer ser altså bedre ud i solskin!
Derfor er jeg ikke totalt færdig med det nuttede pony-halløj. Lauren Fausts overflade-behandlede ponyer gemmer nemlig på samme sejhed, som hendes “Powerpuff Girls” også gjorde det. Så nu har du det fra ponyens egen mund: Jeg er en brony.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet