My Week with Marilyn
Udgivet 25. jan 2012 | Af: Sarahih | Set i biografen
…alt det og meget mere var Marilyn Monroe. Men ord kommer til kort, når det kommer til at beskrive en så ikonisk kvinde som hende. Hun besad så stor en kompleksitet, at hun stadig betragtes som noget af et mysterium. Men på insisterende vis formår Michelle Williams i rollen som Monroe i “My Week with Marilyn” at skabe en overbevisende forståelse for det elskede ikon, og hun bringer os et lille skridt tættere på at forstå, hvorfor den legendariske skønhed var sådan en gåde.
“My Week with Marilyn” charmerer med sin smukke skildring af 1956’s fine kostumer og idylliske, britiske landskaber. Oveni de visuelle godter får vi serveret et særdeles velspillet og passende soundtrack, der perfekt komplementerer billedsiden – eksempelvis da Marilyn Monroe for første gang lander på britisk jord, og hele mediecirkusset bliver dæmpet til fordel for en fortryllende og elegant melodi, der smigrer og samtidigt understreger Monroes yndige femininitet. Haps! Desuden imponerer Michelle Williams underskønne sangrøst også. Det er altid en bonus, når en skuespiller rent faktisk også kan levere varen musikalsk, og det må man sige, at Williams formår.
Kenneth Branagh spiller kun en mindre rolle i “My Week with Marylin”, men formår at skinne næsten lige så meget igennem som Williams. Branagh er vel at mærke også blevet Oscar-nomineret for sit skuespil. I rollen som Sir Laurence Olivier får man som publikum et sandt had/kærlighedsforhold til manden. Hans arrogante og nedlandende måde at være på over for den fragile Monroe vækker vrede og foragt, men når der så bliver ridset lidt i lakken, og man bliver lukket ind bag Oliviers facade, får man dog en snert af medfølelse og forståelse for hans væsen. Branagh troværdige præstation transcenderer lærredet og sætter følelser i gang.
“My Week with Marilyn” henvender sig, ikke overraskende, især til publikummer, der har en forkærlighed for Marilyn Monroe og hendes historie. Folk, der er mindre bekendte med tidsperioden og Monroes tragiske livshistorie, vil næppe blive lige så besnæret, men hvis man som biografgænger har nok i enestående skuespillerpræstationer, fornøjelig musik og betagende billeder, så kan “My Week with Marilyn” bestemt også anbefales. Det er en fornem hyldest til verdens måske mest ombejlede mediedarling, og filmen giver Monroe den velfortjente respekt, som hun desværre aldrig rigtig opnåede i sin levetid.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet