Kvindestemmer

I sidste uge kom Feministisk Initiativ til Danmark. Ligeløn til alle køn. Hvorfor nu det? Fordi det er nye tider. I begyndelsen af 1970’erne krævede schweiziske kvinder på samme vis stemmeret. En selvfølge i dag, men dengang var det en nyhed. Kampen for rettigheder begynder altid et sted. Og den begynder demokratisk og oprigtigt i “Nye tider”.

For i modsætning til den to år gamle “Suffragette”, der hyldede terrorangreb i jagten på at få stemmeret til britiske kvinder, så er “Nye tider” langt mere fredelig. Her hyldes demokratiske principper som retten til at forsamles og strejke. De schweiziske kvinder kæmper kampen uden vold og bomber, men derimod med modige taler og et nej til at være tavs husslave i hjemmet for ægtemanden. Og så gør den ikke firkantet ‘manden’ til fjenden, men derimod traditionerne – sådan har det altid været. Ja, måske, men nu er det nye tider!

Det er sat tydeligt op med Nora som udviklings-karakter. Hun er hjemmegående i den lille landsby. Hverken tilfreds eller utilfreds. Hun ved ikke, hun kan få det anderledes eller bedre. Orgasmer, stemmeret og retten til at tage et arbejde er ikke en mulighed. Sådan har det altid været. Præcis som Carey Mulligan i “Suffragette” står Marie Leuenberger som Nora uden for kampen. Hun er uoplyst. Nu skal hun oplyses – præcis som mig, der ser på.

Men jeg bliver ikke oplyst med firkantede modsætninger, men derimod med feminin nuance. Ægtemanden, Hans, er ikke mande-ond. Han kan bare ikke lige forstå, hvorfor det absolut er Nora, der skal være frontfigur for stemmerets-bevægelsen i den lille by. Sønnerne bliver drillet i skolen, og svigerfar fortæller, at det aldrig var sket i hans tid. Det har konsekvenser at være den, der kæmper. Ligesom niecen Hanna, som har sex med forskellige mænd. Og går til fest, hvor der ryges hash. Hun er stemplet som byens skøge – nu må hun genopdrages på skolehjem. Det bestemmer far over mor, sådan er loven.

Den egentlige person-skurk er den kvindelige leder af foreningen mod politiseringen af kvinder. Hun er kold som Nurse Ratched i “Gøgereden”. I kampen om de nye tider står kvindekampen primært imellem kvinder, tradition og en idé om, at politik slet ikke interesserer kvinder. Ligesom kussen, som jeg tillader mig at kalde den. Vi er jo i 1970’erne. Den opdager Nora i et sjovt mellemspil imellem vækkelse og husmor-strejke fra hjemmet. Til ‘kvinde kend din krop’-arrangement i storbyen Zürich med et spejl i hånden skal hun og den øvrige protestgruppe afgøre, om de har en sølvræv eller en ulv imellem benene. Nora har en tiger. “Nye tider” kræver ikke kun alvor – her er også humor, når de gamle tider udfordres.