Ånderne vender tilbage

I min anmeldelse af “Paranormal Activity 3” spekulerede jeg over, hvor længe folkene bag filmhistoriens mest profitable gyserfranchise (på verdensplan har seriens nu fire film indtjent 720 millioner dollars, mens de tilsammen har kostet blot 13 millioner dollars at producere) kunne fortsætte, før den løb tør for gode ideer. For hvor andre gyserføljetoner løbende har skiftet retning og stil, som et krybdyr skifter ham, er en “Paranormal Activity”-film nødt til at følge en helt særlig opskrift: Den skal forestille at være blevet skudt med billige digitalkameraer, den skal omhandle drilske dæmoner i amerikanske forstadshjem, og den skal udelukkende bestå af rodede, håndholdte optagelser og lange, statiske skud. Hvor længe kan en så specifik skabelon mon genbruges, før den bliver helt slidt? I hvert fald lidt endnu, må man konstatere ovenpå “Paranormal Activity 4”.

Ligesom “Paranormal Activity 3”, som var en klar forbedring i forhold til toeren, er “Paranormal Activity 4” instrueret af makkerparret Henry Joost og Ariel Schulman. Ingen af duoens “Paranormal Activity”-film når deres lamslående dokumentar, “Catfish”, til sokkeholderne, men igen er d’herrers dokumentarerfaring kommet dem til gode. Joost og Schulmans mådeholdne instruktion, filmens rå, upolerede æstetik og det relativt afdæmpede skuespil gør “Paranormal Activity 4” særdeles troværdig og derfor også endnu mere skræmmende. Her er ingen distraherende computereffekter og ingen unødvendig underlægningsmusik, og selv de slagkraftige lyde føles altid autentiske.

“Paranormal Activity 4” er også seriens første egentlige fortsættelse. “Paranormal Activity 2” foregik hovedsageligt før og samtidigt med etteren, mens treeren var en fuldblods prequel, som foregik et par årtier før seriens første del. “Paranormal Activity 4” begynder til gengæld få år efter etteren. Hovedpersonen er den 15-årige pige Alex, som bor sammen med sine forældre og sin lillebror i et almindeligt, amerikansk forstadsdomicil. Da en ny kvinde og hendes dreng flytter ind i nabolaget, begynder Alex og hendes gode ven, Ben, pludseligt at opleve en masse mærkværdige hændelser – lige fra skumle lyde i det fjerne til faldende lysekroner. Og med deres computere og kameraer begynder de at dokumentere begivenhedernes gang.

Efter et par prequels havde jeg sat snuden op efter en fortsættelse, der ville løse en hel del af forgængernes uopklarede gåder. Men “Paranormal Activity 4” besvarer færre spørgsmål, end den stiller. Til gengæld er Alex et langt mere interessant omdrejningspunkt end de forrige films hverdagsagtige helte og heltinder. I rollen er unge Kathryn Newton dejligt kæk og sprælsk, og hun virker også enormt naturlig. Det er ikke nogen decideret sensationel præstation, men Newton gør nok til, at man bliver engageret i Alex’ skæbne. Til gengæld er slutningen et temmelig forudsigeligt antiklimaks, og hvis man har set forgængerne, vil man formentlig kede sig under filmens første akt, hvor det nye persongalleri skal igennem nøjagtig den samme “skepsis over for det okkulte erstattes langsomt af reel frygt for det overnaturlige”-omvendelsesproces som alle forgængernes hovedpersoner.

Den slags gentagelser er ærgerlige, og her er ingen kreative ideer af samme karat som det roterende køkkenkamera i “Paranormal Activity 3”. Til gengæld får filmmagerne fornemt omdannet det, der i første omgang ligner en skamløs og knap-så-skjult reklame for Microsofts Xbox-konsol, til grobunden for et par ganske uhyggelige sekvenser. Ligesom i forgængerne får vi ikke lov til at se så meget ud over skrækslagne grimasser, skygger, spejle, tomme lokaler og korridorer, men ved netop at være så hemmelighedsfuld tvinger “Paranormal Activity 4” seerens egen fantasi op i gear, hvilket ofte gør de lange pauser hamrende intense. Det er forfriskende, når en mainstreamgyser har så stor tiltro til sine tilskueres egne forestillingsevner, men jeg har til gengæld ikke fantasi til at forestille mig, at seriens genbrugte opskrift ikke snart mister sin pondus.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 1.78:1. Flere af sekvenserne er blevet filmet med billige webcams og digitalkameraer, og man har tydeligvis gjort en stor indsats for at give “Paranormal Activity 4” et skrabet hjemmevideolook. Filmen havde formentlig været mindre effektiv, hvis billedsiden havde været helt plet- og fejlfri, men ligesom når man ser ægte amatøroptagelser, kan billedsidens brister indimellem være en smule distraherende. Detaljerigdommen er imponerende i flere af totalbillederne, og farverne er generelt naturtro. Men billedet er ofte uskarpt, og både udtværing og banding forekommer ofte. De dunkleste scener rummer også en hel del støj.

Audio

Lydsiden spiller en ekstremt vigtig rolle i “Paranormal Activity 4”, og den er samtidig filmens klart største force. Det er uhyre sjældent, at man får lov til at se noget decideret uhyggeligt, så DTS-HD Master Audio 5.1-mixet bærer et stort ansvar – det skal ofte egenhændigt overbevise os om, at der er skumle kræfter i mørket, og lydsporet klarer opgaven med bravur. Især de dybe toner gør stort indryk. Subwooferens konstante rumlen tirrer nerverne, når ånderne går til værks, og samtlige højtalere får lov til at diske op med både subtile og slagkraftige lydeffekter, som får nakkehårene til at krible. Panoreringerne er også enormt effektive – når der trampes på loftet, bliver man næsten bange for, at der vitterligt er spøgelser i hjemmebiografen. Replikkerne er indimellem lidt utydelige, men det giver også god mening, når nu optagelser skal forestille at være skrabede amatørindspilninger.

Ekstramateriale

Skiven indeholder to forskellige udgaver af filmen: Biografudgaven og en forlænget version, som er knap 10 minutter længere end originaludgaven. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke bed mærke i den store forskel på de to versioner. Derudover er her omtrent 29 minutters slettede scener. Billedkvaliteten er ikke just superb, og flere af scenerne blev sakset med god grund, men nogle af dem fik mig faktisk til at spjætte.