Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge
Udgivet 24. maj 2017 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Skal vi lege sørøver? Som barn var det en simpel leg: Hvis du var sørøver, så blev du som regel fanget på et tidspunkt – nu måtte andre befri dig, inden man igen blev fanget og så befriet, fanget og så befriet, indtil det blev ensformigt og kedeligt. Sådan er det også i den femte omgang “Pirates of the Caribbean”, hvor den fordrukne slapstick-pirat, Jack Sparrow, med eyeliner og ni liv bliver fanget og så befriet, fanget og så…
Sparrow har i “Salazar’s Revenge” ramt bunden. Skibet Den sorte perle er erstattet af Den døende måge, imens dusøren på veteran-piratens hoved også er faldet til én sølle sølvmønt. Alligevel vil Salazar – endnu en spøgelses-kaptajn – have hævn. I den rolle er Javier Bardem med svævende CGI-hår et rutineret valg. Han har tidligere forsøgt at hævne sig på James Bond – denne gang må han nøjes med Jack Sparrow, som jeg da efterhånden også gerne vil lukke munden på.
Jeg køber ellers udmærket, at en forbandelse gør, at Salazar ikke kan gå i land. Han må blive på vand. Derfor sender han Barbossa som stedfortræder på jagt efter Sparrow. Men jeg køber ikke, at Salazar i det næste viser sig at kunne besætte andre levende og derfra selv gå i land. Hvorfor gjorde han ikke det til at begynde med? Det er ulogisk, og det har altid hærget “Pirates”-franchisen som en forbandelse, der er værre end den, der har dyppet Javier Bardem i tønden med effekter.
For en god gang sørøver kræver logik og regler. Fange og så befri – indtil det bliver kedeligt. Og det er det nu. Nu må Disney snart stoppe med at befri Jack Sparrow igen og igen og i stedet tage et godt råd fra Paul McCartney, der også er fanget cameo-pirat her i “Pirates 5”. En sjette film? Let It Be.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet