Aca-ikke dårligt

Universitetsversionen af et uglattet og uinstrumentalt “Glee” er tilbage. “Pitch Perfect 3” kunne dog ikke finde på en undskyldning for at holde +30-kuespillerinderne inde for campusmurerne længere. De skal nu ud i det virkelige liv. Her hvor jobbet er en joke, penge vist nok er lidt ligegyldigt og kærlighedslivet på pause, men hvor den selvskabte familie er lige så aca-latterlig vigtig som i en “Fast & Furious”-film. Jeg tager dog til hver en tid et velproduceret a cappella-cover af Britney Spears’ “Toxic” fra de glade, fnisende Barden Bellas over store mænd i hurtige biler.

For der er noget fornøjeligt underholdende over den her tredje “Pitch Perfect”. Ja, historien og karakterudviklingen er som grebet ud af den blå luft; Bellaerne bakser med daddy issues, og de beslutter at tage på tur, da ingen af dem har et tilfredsstillende og syngende nok liv. Der er af en eller anden mærkelig grund en musikkonkurrence holdt for de udsendte amerikanske soldater i de mest solrige europæiske lande som Spanien og Frankrig. For det skal jo heller ikke være alt for farligt eller have nogen som helst politisk kommentar.

Og det mener jeg faktisk. Det behøver ikke at være med her. Så længe tempoet holder med fede sang, dansesekvenser og bare et par jokes, der lander, så synes jeg, det er i orden bare at nyde “Pitch Perfect 3” for, hvor lidt den er. Og modsat den rustne toer er treeren faktisk slet ikke halvt så dårlig.

Den prøver faktisk på noget nyt. Godt nok er rivalerne slemme på en ha-ha, se, hvor seje vi er, vi laver rigtig musik modsat jer a cappella-tabere!-tegneserieagtig måde. Fat Amys endeløse sex– og fat-jokes er lidt trættende i længden, og familietemaet er lidt for tungt vejet. Men til gengæld er det charmerende, når Anna Kendrick deadpan-fortæller den nye flirt, at han ligner en skildpadde… Fordi det gør han.

Den har nemlig den charmerende, legende tone fra etteren og et bedre ambitionsniveau, end hvad det så mon var, toeren prøvede på. Tag bare åbningsscenen, hvor førnævnte og altid klassiske “Toxic” bliver udført af Bellaerne for ganske få mennesker på en yacht ude midt på vandet. Ingen forklaring. Vi starter bare der. Det er fedt. Jeg kan godt lide “Toxic”. Men så begynder Anna Kendrick igen i rollen som Beca pludselig at se nervøs ud. Og på det helt rigtige beat falder Fat Amy igennem glasloftet og sprøjter kahytten til med en ildslukker, mens hun råber på frihed. Bellaerne hopper med nød og næppe af båden, før den springer i luften med Fat Amy og Beca i freeze-frame før titelsekvensen. Så er vi ligesom i gang.