Prisoners

InstruktionDenis Villeneuve

MedvirkendeJake Gyllenhaal, Hugh Jackman, Paul Dano, Maria Bello, Melissa Leo, Viola Davis

Længde153 min

GenreDrama, Thriller

IMDbVis på IMDb

I biografen05/12/2013

Anmeldelse

Prisoners

5 6
Fangerne på det selvtægtende fort

At være passiv eller miste kontrollen er noget af det mest angstprovokerende, jeg ved. Hvis der opstår et problem, så har jeg lyst til at handle, gøre noget – løse problemet. Det er ofte en god idé, men en gang imellem stilles man over for situationer, hvor man ikke kan gøre noget. Hvor det bedste er at affinde sig med sit problem for ikke at forværre eller forkludre. Men det kan være svært. Spørg bare Hugh Jackmans familiefar, Keller Dover, der får sin datter kidnappet i den dejligt dystre “Prisoners”. Han burde blive trøstende hos sin kone og søn, imens det fejlbarlige politi efterforsker sagen. Men det kan han ikke. Han handle.

At handle or not to, dét handler “Prisoners” i sin grumme enkelthed om. En handling, der er sat i et regnfuldt og øde stykke forstads-Pennsylvania, hvor man siger sit fadervor, inden tænderne sættes i den mad, man selv har skudt. Men inden tænderne sættes i den her dags dådyr, så bliver enhver forældres mareridt til virkelighed: den yngste pige fra henholdsvis familien Keller og Birch er væk. Pigerne er blevet kidnappet – eneste spor er en hvid campingvogn.

Heldigvis er det lokale politi hurtige til at handle anført af Jake Gyllenhaals betjent Loki, der fanger den mistænkte campingkidnapper, der viser sig at være den tvetydigt tilbagestående Alex, der dårligt kan stave til sit eget navn. Paul Dano er – nærmest som en ung Edward Norton – den helt rette til at lægge en mistænkelig dobbelttydig tvivl ind i sin tilsyneladende stakkels Alex – bare tænk på hans rolle som måske-tvilling i “There Will Be Blood”. Loki må lade ham tvivlen komme til gode. Ingen piger, ingen beviser. Herfra Jackmans egenrådige machokarakter gøre noget. Sagen tager han i sine egne selvtægtshungrende hænder – han kidnapper Alex og forsøger at få sandheden ud af ham med midler, kun en fange på Guantanamo-basen kan misunde.

Dét, jeg godt kan lide ved “Prisoners”, er, at jeg forstår, føler med og finder fejl hos både selvtægtsmanden, Keller Dover, og strisseren, Loki. For selv om det burde være let at tage afstand fra farmand Dovers forfærdelige torturvalg, der ikke bare forvandler ham til et dunkelt, kriminelt keller-mensch, men også fjerner ham fra hans kone og søn, så forstår jeg ham også. Hans ønske om handling. Den forståelse forstærker Jake Gyllenhaal med et melankolsk blik, der er som skabt til mysterier, og som jeg lærte at holde af i kultklassikeren “Donnie Darko”. For nok er Loki ihærdigt velmenende, når han rejser til den kriminelle underverden for at finde de forsvundne piger, men han er ingen uvirkelig Sarah Lund, der har en sjette og syvende krimisans. Nej, han er ganske menneskelig og fejlbarlig.

Loki minder mere om Mark Ruffalos kriminalbetjent i den beslægtede “Zodiac”, hvor det på samme vis som i “Prisoners” ikke så meget handlede om hvem, der gjorde det. Men mest af alt om hvad, det gør ved de mennesker, der i opklaringens navn lader sig opsluge af og underordner sig forbrydelsen, så de ender med at miste sig selv. Filmen fratager os dog ikke fornøjelsen ved en god gang hvem gjorde det?, hvor den sande butler først afsløres til allersidst.

Til trods for at jeg var fanget og følte mig indespærret af “Prisoners”, så efterlod filmen mig ikke passiv. Langt fra. Den satte modsatrettede dilemmatanker i gang om forbrydelse, straf og hævn – hvordan ville jeg selv handle? Håber aldrig, jeg finder ud af det, men det var en klaustrofobisk medrivende oplevelse at følge, hvordan Keller Dover håndterede at blive sat over for et problem, han nok ikke burde have handlet på.

Kort om filmen

Hvor langt ville du gå for at beskytte din familie? Keller Dover (Jackman) står en dag over for enhver forælders værste mareridt; hans seksårige datter, Anna, forsvinder sporløst sammen med sin jævnaldrende veninde, Joy, og mens de første rædselsvækkende minutter vokser til timer, sætter panikken for alvor ind.
Det eneste håndgribelige spor er en hvid, gammel, nedslidt autocamper, der nogle timer tidligere stod parkeret på deres vej.

Det lykkes lederen af politiets intense efterforskning, kriminalassistent Loki (Gyllenhaal), at finde og arrestere camperens ejer, Alex Jones (Dano), men grundet mangel på beviser, er de tvunget til at løslade ham igen. Efterhånden som politiet følger hvert eneste spor og presset stiger, beslutter den desperate Dover, at han ikke længere har andet valg end at tage sagen i sine egne hænder. Men hvor langt vil den desperate far gå for at redde sin datter…?