Project X
Udgivet 7. mar 2012 | Af: NadiaRegitze | Set i biografen
Mens jeg så den festfyldte (men langtfra festlige) “Project X”, kom jeg pludseligt i tanke om den amerikanske version af tv-serien “Skins”, hvori man i begyndelsen introduceres for en teenagepige, der går igennem en festende folkemasse på et diskotek med neonlys, høj musik, dunkende rytmer og livlig dans. Hun går roligt op på balkonen og kaster sig derefter ud for at begå selvmord. Som film vakler “Project X” nemlig også på en skillelinje mellem lalleglade festløjer og en katastrofe. Desværre ender filmen som det sidste.
“Project X” er som en meget lang episode af et MTV-program med en masse letpåklædte eller nøgne pigebørn. Efter ti minutter kan det ikke overraske nogen, at filmen er produceret af Todd Phillips – manden bag film som “Tømmermænd i Bangkok” og “Road Trip”, der ikke ligefrem kan krediteres for at have fremmet kvindesagen. Faktisk er “Project X” så nedgørende over for kvinder, at man endnu en gang kan undre sig over, hvordan den kvindelige anatomi kan være så spændende, at man har behov for halvanden times vulgære og platte jokes om emnet.
Filmens hjemmevideoæstetik virker heller ikke, og sidehistorien om genboen, der beder drengene om at skrue ned for støjen, da han både har kone og spædbarn, kommer hurtigt til at ligne en historie om uhyggelig chikane. I det hele taget har “Project X” mange afstikkere til gysergenren. Når det hele begynder at gå galt, kunne filmen have taget en dyster og mindre forudsigelig drejning. På et tidspunkt gemmer en af drengenes “sikkerhedsvagter” sig endda i genboens hus, mens han taler om, hvad han vil gøre ved dem som hævn. Disse potentielt interessante afstik bliver dog fuldstændig ignoreret af filmens spillefilmsdebuterende instruktør, Nima Nourizadeh, som kommer fra musikvideobranchen.
Filmens eneste sødme og kvalitet ligger i Thomas Mann, der spiller navnefællen Thomas. Hans stille fornuft og modstand over for hele projektet er en frelse, når alle de andre karakterer ærlig talt virker som imbecile fjolser. Desværre bliver han langsomt lige så “sej” og stupid som de andre. Hans medspillere er en helt anden historie. Costa er en ucharmerende, højtråbende type, der har svært ved at snakke om andet end sine nedre dele, og trioens sidste medlem, JB, er der bare. Han gør intet af betydning.
Summa summarum: “Project X” er en film for Amerikas mandlige teenagere, der hellere vil råbe kampråb før store fodboldkampe end påbegynde nogen egentlig dialog, og som helt sikkert ved, hvad en beer keg er, men har svært ved at finde andet nær så interessant. Det er en film, der glorificerer sexisme, stofmisbrug, druk, chikane, dyremishandling og generelt dårlig og uansvarlig opførsel. Og hvis det er det, vi kan forvente os af den kommende generation, så venter jeg med stor tålmodighed på den næste.
Se også: Filmz TV: “Project X”-gallapremiere med ‘filmzere’ og kendisser.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet