’Hurtigere!' kommanderer Jamie Foxx som Lille John. Robin Hood og den nye film om ham adlyder. Bue, pil og handling skyder af sted. Hurtigere, hurtigere, hurtigere.

“Robin Hood” frygter nemlig at kede. Det indrømmer den selv med en fortællerstemme, som lover, at den her “Robin Hood” ser bort fra historiebøgerne og den slags kedelige detaljer. Det løfte holder den.

Den her “Robin Hood” er i stedet young adult møder Batman med John Wicks våbenteknik. Det er langt fra historien – og langt fra en god historie.

Det begynder ellers historisk med Robin af Loxley af sted på korstog i Mellemøsten, men missionen dernede minder mere om “American Sniper”.

Vestens tropper er iført uniform, imens de går ind i krigszonen med gevær – undskyld – bue og pil trukket. Straks bliver de angrebet af en vild araber med et maskin-bue-og-pil-gevær, hvilket får tropperne til at tilkalde luftstøtte – sten med katapult.

Hjemme har Robin efterladt den skønne Lady Marian, der altid har perfekt pop-makeup, sort læderjakke og nedringet kjole. Intet må se gammelt ud – det må jo ikke kede.

Desværre for Robin så vender han hjem til nyheden om, at han er erklæret død, så Marian har byttet de sexede skægstubbe, der sidder på Taron Egerton, ud med dem, som sidder lige så sexet på Jamie Dornan.

Jeg forstår godt, at Robin er utilfreds. Hvis han som jeg har set, hvad Jamie ‘Mr. Grey’ Dornan lavede med Dakota Johnson i “Fifty Shades”-trilogien, så tænk blot, hvad han dog har udsat Marian for i de to år, der er gået.

Derfor vil Robin imponere Marian tilbage ved at blive The Hood – mestertyv og beskytter af de fattige – imens han opretholder overklasse-identiteten som Lord Loxley, der holder til på Loxley Manor.

Det Batman/Bruce Wayne-greb er egentlig udmærket, men det bliver eksekveret dovent begyndende med en trænings-montage, hvor Robin slæber jernkæder og skyder med bue og pil, imens mentoren Lille John råber ’hurtigere, hurtigere, hurtigere!'.

Hurtigt videre til kup efter kup imod den onde sherif af Nottingham, der læspende spillet af Ben Mendelsohn ligner hans “Rogue One”-skurk på en prik.

Sheriffen har dog ikke altid været ond. Han fik stokkeslag på børnehjemmet som barn. Så ved man det. Jeg ville ikke vide det.

Jeg ville heller ikke tro, at datidens unge også var iklædt hættetrøjer og huer. Det er sikkert dem, som fortællerstemmen frygter at kede.

Det er nok derfor, at den her Robin hænger i slow-motion-luften, imens pil efter pil sendes af sted, som var han middelalderens John Wick.

Og han bliver nødt til at skyde hurtigt. Sheriffens soldater skyder nemlig retur med metalpile, der pløkker puds og bærende piller sønder og sammen.

Det er nærmest, som om det ikke er en “Robin Hood”-film, men en ‘ikke-kedelig’ film fra nutiden. Lidt som sidste års “Kong Arthur“. Kedeligt!

Stik mig hellere en god historie fra historiebøgerne, der ikke er bange for at kede. Det kan ikke gå for hurtigt!