Rock, The
Udgivet 13. nov 2002 | Af: azathoth | Set på DVD
Når instruktøren så ovenikøbet hedder Michael Bay, så kan man læne sig tilbage i sædet og se frem til en visuelt smuk film, med overdreven brug af laaaaaaaaange slowmotion scener…
The Rock lever til fulde op til det filmens skabere er kendt for.
erne hvad Die Hard gjorde for genren i 80’erne.
Plottet i filmen er ikke noget specielt, vi har set det meste før. En galning med et masseødelæggelsesvåben tager en hel by som gidsel, og filmens helte må naturligvis arbejde sammen mod nærmest uoverkommelige odds for at redde det hele.
Samtidig er det en typisk “buddy” film, hvor to modsætninger, en eks-fange og en FBI-agent, mødes og må arbejde sammen.
På plotsiden er der intet nyt under solen på nær et lille twist mod filmens slutning… men det er ikke i plottet at filmens stærke side ligger. Den ligger derimod godt plantet midt i filmens spektakulære og veludførte action sekvenser.
Først har vi Nicolas Cage i en af hans første større action-roller. Manuskriptet var langt fra færdigt da produktionen blev sat i gang, hvilket resulterede i at Cage skrev en del af manuskriptet, specifikt de dele der omhandlede hans egen karakter. Cage spiller perfekt i rollen som den usikre Stanley Goodspeed, og det er tydeligt at se at han er tilpas i rollen… ikke noget at sige til når han selv har skrevet den.
I rollen som eks-fangen John Mason har vi en af de sejeste mandlige skuespillere gennem tiderne, og ligesom en god vin er han blevet bedre med alderen. Sean Connery falder godt ind i rollen som den britiske agent der har været i fængsel i 30 år uden overhovedet at have set en retssal. Ligheden med James Bond er til at føle på, og det gør rollen lidt sjovere. Connery ved hvad han har med at gøre, og viser han stadig kan uddele øretæver på overbevisende vis.
Som i enhver god buddy-film, afhænger meget af hvordan de to modsætninger spiller sammen, og i The Rock har de to skuespillere et godt samspil, der resulterer i en række gode scener imellem de to.
Filmens ubetingede bedste præstation spilles af Ed Harris som General Hummel. Hans præstation er skræmmende god, og når han kigger ud imod kameraet med de iskolde blå øjne, så ryster man i bukserne. Det er hamrende flot, og samtidig har han den autoritet der skal til for at holde illusionen om at han er general i live.
Generelt er castingen lige i øjet, selv med de mange biroller. Præstationerne er nok ikke noget der giver priser til skuespillerne, men inden for rammerne af et typisk action-brag, er skuespillet så godt som det overhovedet kan være.
Filmen gør brug af særdeles mange slow-motion scener. Man kan argumentere for eller imod brugen af slow-motion scener. Personligt elsker jeg disse momenter, og specielt når Michael Bay gør det så flot som i denne film. Samtidig har Nick-Glennie Smith og Hans Zimmer skabt en gribende soundtrack, og en kombination af disse to ting, gør at jeg simpelthen labber det i mig! Om man kan lide det eller ej er en smagssag.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har høje tanker om denne film. Det skal nu ikke afholde mig fra at komme med et enkelt surt opstød. Michael Bay er en utrolig patriotisk mand (det så vi også med Armageddon og Pearl Harbor), og The Rock er ingen undtagelse. Patriotismen lever i filmen, og det er til tider en smule kvalmt… men, lad nu manden være glad for at han er amerikaner.
Alt i alt så er The Rock i min bog en af de bedste action-film der findes. Glem alt om plottet og nyd istedet spændingen, action-sekvenserne, de humoristiske kommentarer imellem filmens to helte, det udemærkede skuespil og naturligvis filmens flotte visuelle stil.
Desværre lagde jeg engang imellem mærke til den efterhånden så frygtede “edge enhancement” der ses som en hvid glorie omkring objekter, specielt på steder hvor der er meget kontrast. Se bare det ovenstående screenshot af Nicolas Cage imod himlen, her kan man tydeligt se den vide kant. Det er selvfølgelig lidt ærgeligt, men det er kun i nogle få scener, og det skal ikke få lov til at trække et ellers flot transfer ned i mudderet.
Derudover er der også Tysk og Spansk DD5.1 og tilmed et russisk (!) Dolby Surround 2.0 spor.
Udover denne special edition af The Rock findes der også en 2-disk special edition, der har et DTS spor, der naturligvis er dolby digital 5.1 lydsporet på denne disk overlegent. Det er naturligvis ærgeligt at dette spor ikke er med her, og har måttet lade livet til fordel for Tysk, Spansk og Russisk.
Konklusionen må være at hvis man er lydfanatiker, så skal man nok holde fingrene fra denne version af filmen… ellers kan man sagtens nøjes med dette udemærkede Dolby Digital 5.1 lydspor.
Det er en meget kedelig omgang, og som tidligere skrevet så er der udgivet en to-disk special edition, der bl.a. har et kommentarspor. Derfor kan denne version ikke anbefales til elskere af ekstra materiale.
Denne udgivelse af The Rock må siges at være møntet mere på hr. og fru Danmark end på DVD-elskere.
Filmen er god og trækker denne udgivelse lidt op, men lydsiden og ekstra materialer må siges at være, om ikke dårligt, så ihvertfald ikke så godt som det kunne være.
Vil du bare have filmen, så køb denne version. Vil du have fed lyd og en stor bunke ekstra materiale, så hold fingrene væk.
Personligt elsker jeg både ekstra materiale og DTS lydspor, så på trods af den ellers fremragende film og ok billedside kan det ikke blive til mere end 3/6 til denne version af The Rock
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet