Heltinder på el-scooter

I 1968 talte Bobby Kennedy til amerikanerne om måden, hvorpå USA målte nationens succes ud fra materielle goder og det uholdbare herved. En tale, der stadig er relevant i dag i vores post-finanskriseverden. Og ikke mindst relevant for en af vores to hovedpersoner, Shirley, der finder talen, da hun prøver kræfter med det der nymodens YouTube-halløj.

Men på trods af at det lyder som starten på en moralsk samfundsprædiken, så er dokumentaren i stedet en fin tribut til venskabets bånd. Vi har den kærlige, smilende Shirley på 90 år og Hinda, den lettere bidske, men med humoren i orden, på 84 år. Begge to forstår at trodse alderen og har én ting på dagsordenen, inden de løber tør for (leve)tid: at konfrontere de amerikanske overhoveder ved magten med spørgsmålet “kan den økonomiske vækst fortsætte for evigt?” Og de to madammer er ikke bange for at bruge utraditionelle metoder for at få svar på deres spørgsmål. På deres el-scootere sætter de ud i verden og konfronterer et væld af (u?)kloge hoveder.

“Shirley & Hinda” er instrueret af vores norske nabo Håvard Bustnes. Hans ærinde med filmen spænder bredt, idet han både ønsker at sætte gang i tankerne hos (stor)forbrugeren med sit politiske aspekt, vække latter med de aldrende damer på deres el-scootere og ikke mindst sprede hjertevarme med det tætte venskab mellem de to. Desværre bliver det også her, at filmen taber pusten en smule. For det virker, som om instruktørens fokus fortaber sig i et væld af temaer: skal vi grine, skal vi græde, skal vi være eftertænksomme?

Selvfølgelig kan det hele opnås, men det kræver, at det enkelte tema får nok spillerum til at sætte sig i publikum. Det skete ikke for mig. I starten klukkede jeg lidt over de komiske situationer, som damerne roder sig ud i. For eksempel da de besøger et universitet og bliver smidt ud af klassen af den frustrerede økonomiprofessor på grund af deres forstyrrende spørgsmål. Desværre føles disse situationer oftest opstillede, hvilket svækker filmens autenticitet. Til gengæld er der er flere medvirkende, som de to fruer besøger, der kommer med interessante pointer i forhold til den vestlige verdens økonomiske situation. For eksempel Joshua Farley, der med en ph.d. i økologisk økonomi forklarer Shirley og Hinda om ligevægtsøkonomi. Man kan ligefrem lære noget her.

Shirley og Hinda er i sig selv rebelske og nemme at holde af. Ingen tvivl om det. Instruktøren hjælper dygtigt relationen på vej med et væld af nærbilleder af de modne damer – ingen rynker får lov til at gemme sig her. Men det er særligt båndet mellem de to, som varmer her i efterårsmørket. Så komik og politik til side, så er det deres beundringsværdige ukuelighed og medmenneskelighed, der er værd at tage med sig.