Som de unge siger nutildags: Steneren!

Instruktør Robert Rodriguez’ CV må være et af de mest besynderlige i Hollywood. Amerikaneren er formentlig bedst kendt for hæsblæsende og humoristiske actionbrag som “Desperado” og “Once Upon a Time in Mexico”, hvori heltene jævnligt trodser kugleregn og frygtindgydende flammehav i slowmotion. Stanken af testosteron er ofte så kraftig, at næseborene tirres, og der bliver bestemt heller ikke sparet på blod, eksplosioner eller hæmningsløs sex. Men Rodriguez har samtidig fundet tiden til at lave en stribe familiefilm, som indholdsmæssigt nærmest kan betegnes som diametrale modsætninger til hans hovedværker, deriblandt “Spy Kids”-trilogien og sidste års “Shorts: Eventyret om ønskestenen”.

Rodriguez har tidligere udtalt, at han laver disse film for at underholde sine egne børn. Måske gør han det også for at vise rollingerne, hvad farmand egentlig går og laver – det ville nok ikke være optimalt at smække “Planet Terror” eller “Sin City” i børneværelsets dvd-afspiller. Men på det seneste har Rodriguez haft svært ved at underholde andre forældres barnerumper. Den første “Spy Kids”-film var fabelagtig – humoren var skarp, replikkerne ligeså, og både skuespillerne og actionsekvenserne leverede varen. Men de to andre film i serien blev forståeligt pryglet af de fleste seere og kritikere, og både “Sharkboy og Lavagirl i 3D” og “Shorts: Eventyret om ønskestenen” floppede i biograferne – og med god grund, må man desværre konstatere.

Efter en kort og herlig, men fuldstændig uafhængig prolog, hvor to børn dyster om, hvem der kan holde øjnene åbne længst, går filmen i gang og i stå på samme tid. En lang startsekvens introducerer os for filmens univers og flere af dets figurer, men der er så meget fakta at holde styr på inden for så kort tid, at man glemmer det meste i farten. Og Rodriguez er desværre generelt gladere for at fortælle end at forevise. Eksempelvis ved vi, at hovedpersonen, drengen Toby “Toe” Thompson, er intelligent og sjov, ikke fordi vi ser ham løse ligninger eller aflire jokes, men fordi han konstaterer via voice-over, at han altså er intelligent og sjov.

På samme måde lærer vi meget lidt om resten af karaktererne, men vi hører deres navne og ser deres ansigter, og så regner Rodriguez åbenbart med, at det er nok til, at vi gider engagere os i dem. Det er det ikke. Derudover er der alt, alt for mange karakterer, og de fleste får kun lov til at løbe fra alskens computergenererede væsner, som oftest er tudegrimme. Karaktererne savner både charme og personlighed, og selv ikke dygtige, erfarne skuespillere som William H. Macy, Leslie Mann eller James Spader kan aflede opmærksomheden fra filmens mange minusser, uanset hvor meget de så skråler eller fægter med armene. Og de unge skuespillere – med ekstremt få undtagelser – er sjældent overbevisende.

Historien omhandler en magisk ønskesten, som lander i et lille amerikansk nabolag. En række børn får fat i stenen, og deres ønsker skaber mildest talt kaos i den bitte flække. Historien byder på hyppige tidsspring, men når karaktererne er så dårligt definerede, hjælper det ikke just på vores forståelse af dem, at der jævnligt bliver sprunget så meget frem og tilbage i tiden og hoppet fra location til location.

Som sædvanligt har Rodriguez selv lavet en stor del af arbejdet bag kameraet. “Shorts: Eventyret om ønskestenen” har han instrueret, forfattet og produceret, og så har han i øvrigt skudt og redigeret filmen, skrevet musikken og arbejdet på filmens lydside såvel som dens computereffekter. Sikke en tørn. Men måske har instruktøren taget munden lidt for fuld. Mange af skuespillerne savner bedre personinstruktion, lydsiden er kedelig, og musikken er endnu værre – den lyder ærlig talt som noget, der i forvejen er blevet kodet ind på en synthesizer fra 1980’erne. Enkelte af effekterne imponerer vitterligt, Macy og Spader fremtvinger et par gedigne smil, og mod slutningen kommer filmen omsider op i tempo – men det er alt for lidt, alt for sent. Måske er det på tide at lægge børnefilmgenren på hylden, Rodriguez?

Video

Præsenteret i 1080p/VC-1 1.78:1. Ligesom alle Rodriguez’ seneste film er “Shorts: Eventyret om ønskestenen” blevet skudt på HD-video, og derfor overrasker det ikke, at hverken støj, snavs eller gryn forekommer. Billedsiden har dog heldigvis ikke det alt for digitale og polerede look, som andre videooptagede film har. Billedet er knivskarpt, og både total- og nærbilleder afslører talrige detaljer. Kontrasten er udmærket, men mørke nuancer kan indimellem smelte sammen i billedets dunkleste afkroge. Farverne er som regel rene og troværdige – men en sjælden gang imellem vakler temperaturen lidt fra klip til klip.

Audio

Som sagt er filmens lydside ikke ligefrem værd at råbe hurra for, men den er også langtfra elendig. Dolby True HD 5.1-lydsporet har en hæderlig bund, og høje toner gengives også klart og tydeligt. Hverken replikkerne eller lydeffekterne overdøver eller overdøves, og støj forekommer aldrig. Musikken lyder dog ofte forbavsende lav, men den er også elendig, så det er dejligt, at den ikke er for tydelig. Der er flere udmærkede panoreringer, og alle højtalere er ofte i brug, men den auditive atmosfære er kedelig – man savner virkelig nogle mere alternative, unikke og troværdige lydeffekter. Den lidt for bombastiske, unuancerede lydside gør det sværere at tro på filmens univers.

Ekstramateriale

Rodriguez har altid været god til at producere dokumentarer, som viser fremadstræbende filmmagere, hvordan de selv kan skrue levende billeder sammen, men der er kun én af slagsen her (som omhandler computereffekter), og den varer sølle 9 minutter. De tre resterende dokumentarer, som alle er ekstremt korte og overfladiske, viser blandt andet, hvordan man bager gode chokoladekiks, og hvordan filmens computereffekter blev produceret. Der medfølger også instruktioner til, hvordan man anskaffer en digital kopi af filmen.