Sightseers

InstruktionBen Wheatley

MedvirkendeAlice Lowe, Steve Oram, Jonathan Aris, Monica Dolan, Sara Stewart, Tony Way, Lucy Russell, Richard Lumsden, Dominic Applewhite, Kenneth Hadley, Seamus O'Neill, Aymen Hamdouchi, Mark Kempner, Gareth Tunley, Eileen Davies, Stephanie Jacob, Sara Dee, Richard Glover, Gemma Lise Thornton, Rachel Austin

Længde95 min

GenreKomedie

IMDbVis på IMDb

I biografen15/08/2013


Anmeldelse

Sightseers

5 6
Turister med smag for mord og blyantsmuseer

Med initiativet ‘Månedens Film’ er Cinemateket blevet en vigtig brik i dansk biografdistribution og heldigvis for det. Med deres nyeste film på repertoiret, “Sightseers”, demonstrerer de endnu en gang, at de har en fin næse for kvalitetsproduktioner, og at de ikke blot fokuserer på de film, der kun behager et mainstreampublikum. “Sightseers” er en underlig og bizar sag, men også en hjertevarm film om kærlighed mellem seriemordere(!).

Tina tuller for det meste rundt derhjemme, hvor hun hjælper sin manipulerende, hundeelskende mor. Heldigvis har hun Chris, sin nye (og sikkert også første) kæreste, som hun skal på ferie med i en uge. Sammen skal de nyde det engelske naturlandskab og alt, hvad det har at byde på af blyantsmuseer og campingmuligheder. Men der går ikke længe, før Chris irriteres af sine medmennesker. Dem, der smider slikpapir rundt omkring. Dem, der tror, at de ejer naturen. Dem, der bare er temmelig irriterende. For Chris er løsningen på disse problemer lig med mord, og snart er de to lettere kiksede elskende på vej rundt i England for at se naturen – og slå ihjel på må og få.

“Sightseers” er en yderst vellykket komedie. Den er også et vellykket socialrealistisk indblik i den britiske hverdag og et overbevisende portræt af seriemoderens komplekse psyke. Ben Wheatley jonglerer med mange genrer i sin nyeste film, og ligesom med den fremragende “Kill List” beviser han her, at han ikke lader sig begrænse af én enkelt genre eller historie. Han kunne let have hånet Tina og Chris eller portrætteret dem på en overfladisk facon, men her er de troværdige mennesker af kød og blod i et grønt, britisk landskab, der tilsøles af blodets røde nuancer.

Det fremstår som en lige så stor selvfølgelighed, når disse to udstødte eksistenser drikker en kop kaffe, som når endnu et menneske må lade livet for en mindre fejltagelse. Hvorfor? Fordi “Sightseers” har en ekstremt overbevisende personskildring og -udvikling. Når Chris viser tegn på irritation over et miljøsvin på et velholdt museum, er der kun få skridt fra denne irritation til hans endelige, morderiske handling. Og når Tina efterhånden tager teten, sker det, efter et velfungerende manuskript og fejlfri instruktion har formet hende i netop denne retning. Hun er vel bare en kvinde, der prøver at få lidt opmærksomhed fra manden.

Hvor mange andre film ville have begået den katastrofale fejl at lade disse to mennesker gå amok i en uforståelig og ulogisk blodrus, får Wheatley det derimod til at virke som den mest naturlige følge af deres omgivelser og livserfaringer. Og selvom Tinas mor sommetider grænser til det karikerende, er hun med til at overbevise os om Tinas indre liv og hendes behov for anerkendelse og frihed. Chris og Tina er vel egentlig bare to charmerende stakler, der ikke helt ved, hvordan man fungerer i den store verden. Desuden er deres ofre også lidt irriterende, ikke sandt? Det siger en del om Wheatleys geni som instruktør, at han formår at få to seriemordere til konstant at danse på grænsen mellem behageligt morderiske og voldsomt kiksede.

Ben Wheatley har altid yndet at vende tingene på hovedet, og det gør han så sandelig også i sin nye mordkomedie. Med en slutning, man bestemt ikke havde forventet, får Wheatley selv det sidste grin, for her er en mand, der ved, hvad vi forventer, og giver os det stik modsatte uden at efterlade os frustrerede. “Sightseers” er ikke en film, der har i sinde at behage os eller gøre os godt til mode, og det er netop derfor, at den ender med at gøre det. Der er nemlig få ting mere oplivende for cineaster og filmkritikere, end når en film tør gå sine egne veje og derfor ender med at være helt sin egen. Hurra for britisk film og hurra for Ben Wheatley!


Trailers

Kort om filmen

Tina, der stadig bor hjemme hos sin krakilske og overbeskyttende mor, er ikke svær at overtale, da hendes nye kæreste, Chris, inviterer hende på en ‘erotisk odysse’ i bil med campingvogn. Hun har endda strikket skridtløse trusser til turen. “If the caravan is rocking, don’t come knocking,” som det hedder i en af filmens slaglinjer. Turen går til Chris’ foretrukne seværdigheder såsom et sporvognsmuseum i Crich og et blyantmuseum i Keswick.

Men da den bamsede og tilsyneladende fredelige Chris i forbifarten myrder en mand, der smider slikpapir på vejen, bliver det tydeligt, at der bag hans røde fuldskæg og uldne sweater gemmer sig en vred mand. Tina er i starten noget forvirret, men hun tænder ret hurtigt på Chris og ‘konceptet’, og snart er de to kiksede campingturister forvandlet til et regnfuldt Midtenglands anorak-udgave af Bonnie og Clyde…