Single i New York
Udgivet 10. feb 2016 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Det er sket før. ”Christian,” sagde hun, ”Anastasia,” sagde han. Så var det uerfarne pandehår, der sidder på toppen af Dakota Johnson, helt vildt forelsket i “Fifty Shades of Grey”. Nu sker det igen. ”Josh”. ”Alice”. Det uerfarne pandehår er igen forelsket i en film, der siger, at den ikke handler om parforhold. Men det gør den.
Og det hele begynder netop også med et parforhold. Men nu vil Alice stå på egne ben – Josh må på pause. Én vild bytur senere handler single-filmen her om, hvordan Alice savner tosomhed. Præcis som i “SATC” og “Bridget Jones”. Til at spejle det uerfarne pandehår smides tre andre tøser i puljen. Den baby-hungrende storesøster, den elite-datende Lucy og så den tykke festpige, der er castet som den sjove. Det er Rebel Wilson, der er sat på den opgave, som hun var det i “Brudepiger”, “Du kan vente dig”, “Pitch Perfect” og “Pitch Perfect 2”. Jeg griner meget sjældent af den runde Rebel.
Det bedste ved de her ligegyldige afskygninger af single er nok scenen. New York. Den ser urealistisk skøn ud. Som den helt vildt forfærdelige, ubeboelige, ret trendy, urbane, boheme-lækre etværelses som Alice bliver tvunget til at bo i. Her kan hun fra sin læseplads i vinduet ved en rusten brandtrappe se ud over New York. Stakkels pige. Tænk at måtte nøjes på den måde. Ligesom alle de fester med sjove mennesker hun må kæmpe sig igennem. Det er den storbydrøm, som HBO-serien “Girls” effektivt punkterede. De måtte deles om de dyre lejligheder.
“Single i New York” er et fremskridt for Dakota Johnson. Jeg tror ikke, at Christian Grey er god for hende. Så er det altså bedre at være single end at få bløde smæk i bagenden af den psycho. Få en hobby i stedet for kun at tænke på alle dine mænd. Ellers ender du bare som Renée Zellweger, der er på vej med “Bridget Jones’ Baby”.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet