Skyline
Udgivet 24. nov 2010 | Af: Andreas Ebbesen Jensen | Set i biografen
De fleste, der har besøgt storbyer som New York, Tokyo eller Los Angeles, kan skrive under på, at deres skyline – udsigten over byens ikoniske skyskrabere – er enestående og uforglemmelig. Derfor er det også ret ironisk, at folkene bag “Skyline” har opkaldt deres ruminvasions-film efter dette fænomen. For hvor den storslåede udsigt over storbyerne uundgåeligt sætter en masse tanker i gang, så efterlader filmen “Skyline” kun seeren med én: Hvorfor har jeg lige spildt halvanden time af mit liv på den her skodfilm?
Og så er banen ellers kridtet op til en god omgang science-fiction-action. Desværre kommer den bare aldrig rigtig i spil. Folkene bag “Skyline” har tydeligvis brugt så meget af budgettet på middelmådige CGI-effekter, at de kun har haft råd til at hyre “ham den sorte fra ‘Scrubs'”, “ham mexicaneren fra ‘Dexter'” og en anden håndfuld elendige b-filmskuespillere, som ingen nogensinde har hørt om. Det ville sådan set også være fint nok, hvis historien og dialogerne så bare var velskrevne og underholdende. Men når handlingen og actionsekvenserne mest af alt ligner en retarderet udgave af “War of the Worlds” og “Cloverfield”, og filmens irriterende papfigurer for 117. gang skriger ”Oh my god” og ”What IS that?”, skyller filmen den sidste rest af sit potentiale ud med badevandet.
Skal de overlevende blive i lejligheden, eller skal de tage chancen og flygte ud mod havet (hvor rumvæsnerne af en eller anden grund ikke kan nå dem med deres rumskibe)? Det spørgsmål bruger filmens hovedpersoner halvanden time på at besvare, mens vi andre keder os røven ud af bukserne. I de fleste film om menneskehedens snarlige undergang håber man på, at den lille gruppe af overlevende vil klare den. Det er ikke tilfældet med “Skyline”. Her kan undergangen ikke komme hurtigt nok.
Det er tidligt at udnævne årets ringeste film, men omvendt har jeg svært ved at se, hvordan “Skyline” kan blive overgået. På et tidspunkt erfarer vi, at rumvæsnerne fjerner hjernerne fra menneskernes kranier og derefter smider deres livløse kroppe væk. Et passende billede på den følelse, man selv sidder med efter at have set filmen.
Se også: Filmz TV: Rumvæsnerne invaderer – 5 fede film fra det ydre rum.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet