Sprængfarlig bombe
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 18. mar 2007 | Af: kaduffo | Set på DVD
Hele syv billetter blev nemlig langet over disken i premiereweekenden til kunstfilminstruktørens seneste film. Voldspsykopaten Tonny (Ulrich Thomsen) er en af de biografgængere, der fejlagtigt fik købt billetter til filmen – på månedens eneste dag, hvor han havde mulighed for at være sammen med sine skilsmissebørn, Ida og Brian. Brian har for i øvrigt skiftet navn til Gustav, fordi det lyder bedre. Tonny føler sig på sine egne og børnenes vegne snydt og vil have de spildte penge for cola, popcorn og biografbilletter refunderet.
Og det er penge, Volter skal overrække i forbindelse med en velfortjent undskyldning – i hvert fald hvis det står til Tonny. For at sætte filminstruktøren i stævne og ordne mellemværendet melder Tonny sig derfor som statist til Volters næste filmoptagelse. Det møde lægger ikke overraskende kimen til filmens fortløbende projekt. Volter skubber i et raseriudbrud Tonny ned fra et stillads, så Tonny brækker arme og ben. Han er dog hurtig klar til med assistance fra den grådige advokat Tim Holstein (Lars Brygmann) at sagsøge filminstruktøren med den mildest talt skrantende økonomi. Forliget bliver den noget uortodokse løsning, at Tonny skal være medinstruktør og medmanuskriptforfatter på Volters kommende film – den ventede sidste del af en trilogi.
For Tonny handler det nemlig om at skabe, hvad publikum vil have. Og det har det tydeligvis også gjort for Tomas Villum Jensen. “Sprængfarlig bombe” er jævnt underholdende i den henseende. De grinagtige replikker er veltilrettelagte og sjældent pinagtige, men tilbyder et forfriskende og nødvendigt pust. Den selvudslettende ironi er nemlig ikke til at tage fejl, og at humoren har en armslængdes distance til sit fag styrker kun filmens tilbagelænede charme.
“Sprængfarlig bombe” skal ikke tages alt for alvorligt. Alligevel skæmmer det i større grad, at plottet er så forudsigeligt, som det rent faktisk er tilfældet. Heldigvis bærer Villum Jensens seneste æg i kurven sig hjem på en forkølet charme, hvor især stærkt skuespil og en herlig selvironi holder skuden lige præcist oven vande.
“Sprængfarlig bombe” er en ganske underholdende men også lidt letkøbt affære. Trods solidt skuespil fra især Ulrich Thomsen og en herlig, selvironisk humor er det svært ikke at blive irriteret over det noget forudsigelige manuskript og de forventelige personudviklinger, der finder sted. Tilmed er det ærgerligt, at en film som denne ikke har mere at byde på i et audiovisuelt henseende.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet