Square, The (2017)
Udgivet 22. nov 2017 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Det er en simpel firkant. Fire sider, der danner et afgrænset rum. Ligesom et filmlærred. “The Square” er en firkant og en film og en kunst og samfundet. Ruben Östlund har aldrig været mere ambitiøs med sin filmkunst. Ligesom Claes Bangs kreative leder på et museum i Stockholm så udstiller Östlund. Han udstiller os alle som aber i et firkantet bur. Racister, feminister, sexister, tolerante og dem med fordomme. Alle stiller den spiddende svensker til skue i sin firkant. Ingen undslipper.
Hvad er det så for en firkant? Konkret er det en ny udstilling på museet. En firkant på gulvet. Så simpelt er det. I firkanten har vi alle samme rettigheder og forpligtelser, siger Christian. Ligesom idéen med det socialdemokratiske velfærdssamfund, der har skabt det moderne Sverige. Og Danmark. Vi har ret til hjælp, når vi ikke kan klare os selv, og pligt til at klare os selv, når vi kan. Så simpelt er det. Inde i firkanten. Ude i samfundet? Der er det ikke så simpelt længere – det er det, Östlund undersøger med sin vanlige metode af kølig satire og kantet afstand.
Det peger Ruben Östlund på, da Christian uddeler trusselsbreve til alle i højhuset for at ramme den ene skyldige. Han vil have sin mobil igen – og det må så blive på bekostning af alle. Han ser dem som én gruppe. Som tyveknægte, fattige, tiggere, udlændinge. Det er den provokerende pointe fra “Play” gentaget: En er ikke alle. Men alle enere – danskeren, flygtningen og museums-chefen – kan potentielt godt være idioter.
Nøglescenen ruller denne gang ikke af sted på en afslørende lavine som i “Force Majeure”, der udstillede småborgerens familie-idyl. I “The Square” er det en menneske-abe ved et middagsselskab. Nogle flygter fra bøllen, men de fleste bliver siddende, som man skal. Mobningen bliver til seksuelt overgreb. Men først da alfahannen viser svaghed, angriber de mange. Det moderne flokdyr, Harvey Weinstein og #MeToo udstillet i én pinagtig scene. Det er relationel æstetik. Det er kunst og samfundet. I en simpel firkant.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet