Super 8
Udgivet 28. dec 2011 | Af: The Insider | Set på Blu-Ray
Der har altid været et bånd mellem J.J. Abrams og Steven Spielberg. Ikke blot fordi filmmagerne går med identiske briller, men også fordi begge mænd har efterladt et uudsletteligt præg på science fiction-genren – Spielberg med milepæle som “Nærkontakt af tredje grad” og “E.T. – The Extra Terrestrial”, Abrams for nylig via tv-serien “Lost” og den nyeste “Star Trek”. På “Super 8” slår d’herrer omsider pjalterne sammen, men grobunden for mændenes samarbejde blev allerede lagt for adskillige årtier siden, da Spielberg overdrog sine gamle 8mm-optagelser til en 15-årig Abrams efter at have læst en avisartikel om den unge knægts filmiske eskapader. Kært.
Filmen følger en flok folkeskoleelever, som bruger fritiden på at indspille gakkede kortfilm fyldt med hjemmebrygget fyrværkeri og knaldrødt teaterblod. Holdet dirigeres af den småbuttede Charles, som vandrer demonstrativt rundt som en miniature-Alfred Hitchcock. Men hovedpersonen er i virkeligheden makeup-artisten Joe (Abrams’ fiktive alter ego), der forelsker sig hovedkulds i den jævnaldrende Alice, umiddelbart før børnenes optagelser afbrydes af en voldsom togulykke, som danner rammen om årets allerbedste actionsekvens. Et mystisk væsen flygter fra ruinerne, og pludseligt invaderes ungernes flække af militæret. Folk begynder at forsvinde, de ubesvarede spørgsmål hober sig op, og naturligvis er det op til Joe og Co. at finde svarene og redde byen.
Det ville være let at anklage Abrams for doven plagiering (og mere originalitet havde været velkommen), men i virkeligheden er “Super 8” enormt forfriskende – en kærkommen tilbagevenden til en nærmest uddød form for familiefilm, hvor virkelighedens dilemmaer lurer i baggrunden (døden, skilsmisse, den første forelskelse…), hvor sproget ikke er barnligt (ja, Hollywood, børn bander sgu også i virkeligheden), og hvor børn er børn og ikke troldmænd eller vampyrer – ja, man kan faktisk relatere sig til dem og deres omgivelser. Ligesom Spielberg i sin storhedstid formår Abrams også at balancere fornemt mellem den eventyrlige virkelighedsflugt og den barske virkelighed; mellem gys, spas og rørende romantik. Jovist, Abrams er en relativt nybagt filminstruktør, men hans greb om mediets virkemidler er solidt som cement.
Præsenteret i 1080p/AVC 2.35:1. Selvom “Super 8” er en splinterny film spækket med digitale computereffekter, så har billedsiden et vidunderligt, celluloidagtigt look. Grynniveauet er altid helt tilpas, og hverken edge-enhancement, udtværing eller banding forekommer. Derudover er transferet knivskarpt, og detaljerigdommen er enorm. De jordnære farver gengives perfekt, og kontrasten er også solid, hvilket er heldigt, idet en stor del af filmen foregår om natten.
Mindst lige så godt som udgivelsens fremragende transfer er diskens Dolby TrueHD 7.1-lydspor. Naturligvis er togulykken filmens auditive højdepunkt, og scenen er fremover den allerførste, jeg afspiller, når jeg skal demonstrere hjemmebiografens kunnen. Panoreringerne, subwooferens rumlen og lydens klarhed er simpelthen eksemplarisk. Replikkerne kommer også klokkeklart igennem, og Michael Giacchinos stærke, storladne musik folder sig også ud i samtlige højtalere med bravur uden at overdøve lydsidens andre elementer. Abrams gør også fornemt brug af tavshed i nogle af de uhyggeligste scener, og lydsiden er spækket med små, underfundige lydeffekter, der styrker stemningen. Et af årets absolut bedste lydspor.
J.J. Abrams har indtalt et kommentarspor til filmen sammen med produceren (og barndomsvennen) Bryan Burk og fotografen Larry Fong. Herrerne hygger sig tydeligvis sammen, og de har adskillige morsomme og informative anekdoter i ærmet. På et tidspunkt stopper de også op for at skrive en mail til Steven Spielberg. Mægtigt. Her er også en interaktiv (og lettere forvirrende) gennemgang af togscenens skabelse og 14 slettede/forlængede scener, som tilsammen varer knap 13 minutter. Man savner ingen af dem i den endelige udgave af filmen.
J.J. Abrams’ “Super 8” er en fornem cadeau til Steven Spielbergs ærværdige bagkatalog. Det er også en enormt underholdende film, der bugner af ungdommelig charme, og som elegant sammensmelter romantik, familiedrama, gys og action. Filmen er dog ikke voldsomt opfindsom, og slutningen efterlader en bitter smag i munden, men der er slet ingen tvivl om, at “Super 8” var en af de bedste film, der blev produceret under årets skuffende blockbustersæson. På Blu-ray ser filmen fuldkommen fantastisk ud, den lyder mindst lige så godt, og ekstramaterialet er både underholdende og dybdeborende. Udgivelsen er et must for alle dem, der har taget sig selv i at stirre på himlen, lige siden E.T. forlod os for snart 30 år siden.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet