Team Hurricane
Udgivet 8. sep 2017 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Kunst eller bræk? Pigerne og pædagogen henne i klubben er ikke enige om det værk af syltede rødbeder og ostepops, der ligger på idrætssalens gulv. Det splitter dem. Helt nyt, aldrig set før. Vildt og vulgært. Det samme kan siges om “Team Hurricane”. For lige meget, hvor meget jeg forsøger at definere og inddæmme Annika Bergs eksplosive form-sprængning af bitchet www-retro, så mislykkes jeg. Det her er afgørende nyt. Og det er en kunst.
Det er måske det, som “Team Hurricane” er. Et popkulturelt blandingsbatteri, hvor der ikke skelnes imellem kunst og bræk. Nihilistisk “Spring Breakers”-attitude møder inderlig ungdom, som taler åbent om undervægt, anoreksi. LOL og nedern i energisk vildskab, vildere, vildere, vildere – nu skifter skærmen til en kinesisk æske af pigeportrætter med blinkende rammer i alle verdens pang-farver. Det handler ikke så meget om unge, som det selv ér ungt. Ligeglad og historieløs; er Lolland på Sjælland eller Fyn?
Men selv om de har mere attitude end en orkan, så er der også skrøbelig dybde. Undervægtige Zara hader koteletter i fad, siger hun til en selvholdt vlog-session, inden hun cykler på Bispebjerg hospital til tvangsfodring. Mia græder ud derhjemme foran sit cam. Det er ikke let at være ung. Men det er let at se, hvor lækkert hendes ansigts-glimmer ser spacy fedt ud i mørket. Jeg har aldrig før set så Insta-worthy en film.
Jeg må give op. Jeg kan ikke inddæmme “Team Hurricane”. Ligesom de vilde bitches ikke kan spises af med voksne moraler eller konform form. Det er ikke “Skam” eller “Spring Breakers”. Det er nyt. Det er rødbeder og ostepops på et gulv henne i ungdomsklubben. Det er LOL, nedern og langt fra straight. Det ér kunst.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet