Ted 2
Udgivet 15. jul 2015 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Den hedder “Ted 2”. Hverken “Ted: Age of Flash Gordon” eller “Ted: Episode II – Donnys hævn”. Det er der noget ærligt over. Bare endnu et afsnit af filmserien “Ted” med en levende teddybjørn og hans Mark Wahlberg-ven. Bare endnu en undskyldning for at lave jokes centreret om pik, porno og sperm spundet ind i instruktør og Ted-stemmen Seth MacFarlanes hang til popkulturelle referencer. Det er hverken værre eller bedre end den første film. Det ér den første film.
I “Ted 2” skal stregen flyttes, imens vi følger den dårlige undskyldning, som MarFarlane kalder ‘handlingen’. Den fortæller noget med, at Ted skal have rettens ord, for at han er en person. Den handlingstråd kapres dog af utallige digressioner, pludselige skift, der blandt andet sender de to venner til impro-aften på stand-up-klubben som publikum. Aftenens komiker spørger om emner. En begivenhed? ”11. september,” lyder det fra salen. Njaa, en person måske? ”Robin Williams!” Heller ikke så muntert. Et sted så? ”Inde i redaktionslokalet på Charlie Hebdo!” Det er her, “Ted 2” er bedst. Og sjovest. Når den grovsjovt placerer stregen tæt på “Family Guy” og langt fra Mila Kunis.
Der er nu også de åbenlyse grin. Som når John på sæddonorklinikken vælter en reol med prøver. Han får det i munden og øjnene. Et smartphone-billede senere er det på de sociale under #MøgMandag. Det er i disse små, lukkede sketch-scener, at “Ted 2” leverer. Mere anstrengt er det, når en gammel historie om en slave, der anlagde sag imod sin slaveejer for mange år siden, skal sammenlignes med Teds retssag. Selv om det hjælper, at det er Morgan Freeman, der højstemt sammenligner. Jeg vil også gerne lave en seng af Freemans stemme, som Ted hengivent formulerer det.
Den eneste reelle forskel på “Ted” og “Ted 2” er, at titlen er mere præcis denne gang. Det er Ted, der er i centrum med John som sin makker. I “Ted” var det omvendt. Dengang var Johns kærlighedsintrige centrum med Ted som komisk periferi. Nu tones der komisk, rent flag: Det handler om Ted, om over-stregen-jokes og nostalgiske hilsner til Jens Lyn og 80’er-vennerne. Mon ikke også der bliver røget pot af en penispibe i “Ted 3”?
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet