Triple Frontier

InstruktionJ. C. Chandor

MedvirkendeBen Affleck, Charlie Hunnam

Længde125 min

IMDbVis på IMDb

Premiere 13/03/2019 på Netflix

Anmeldelse

Triple Frontier

3 6

 

Fem tidligere elitesoldater kæmper med at få militær-pensionen til at slå til. Man bliver ikke rig af et liv i frontlinjen. Til gengæld bliver man god til at dræbe. Og den slags kan man jo også tjene penge på – eksempelvis ved at plyndre fra en sydamerikansk narkobaron.

 

Det er heist-plottet i det nyeste Netflix-bud på en ordentlig action-basker til sofa-biffen. Det er skrevet af Mark Boal, der også stod bag manuskripterne til Kathryn Bigelow-filmene “The Hurt Locker” og “Zero Dark Thirty“.

 

Det var film, der borede i de moralske gråzoner, som det amerikanske militær og efterretningstjeneste opererer i.

 

De moralske gråzoner er også til stede i “Triple Frontier”, men de optræder mest som tom tågesnak, der skal få handlingen fra den ene actionsekvens til den næste.

 

Måske havde det været anderledes, hvis Kathryn Bigelow havde instrueret, som det oprindeligt var planen? I stedet endte tjansen hos J. C. Chandor, der senest stod bag “A Most Violent Year”.

 

Chandor har hevet Oscar Isaac med sig fra den film, og “Star Wars”-stjernen står i spidsen for et iøjefaldende cast, der også tæller Ben Affleck og Charlie Hunnam.

 

Isaac spiller Pope, der som den eneste af de fem kammerater har holdt fast i livet i skudlinjen. Nu som freelancer for sydamerikansk narkopoliti. Da han får et tip om, hvor en stor narkogangster gemmer sig med alle sine penge, beslutter han sig for at samle det gamle slæng til et sidste job, der skal sikre dem økonomisk resten af deres liv.

 

Den obligatoriske heist-sekvens, hvor holdet samles, er ualmindeligt tung.

 

Affleck tusser rundt som elendig ejendomsmægler. Hunnam holder foredrag for unge soldater. Pedro Pascal spiller en pilot, der har mistet sin flyvetilladelse. Og Garrett Hedlund bruger sit otium på at få prygl i MMA.

 

Det er uværdige skæbner for en flok selvopofrende patrioter, synes pointen at være.

 

Moralen er derfor på deres side. Skyd og dræb uden kvaler. Fjenden er jo entydigt onde kartel-typer, som ingen har sympati for. Kedeligt ukompliceret.

 

I hvert fald indtil Affleck gennemskuer det selvretfærdige bullshit – hvis kuppet går som planlagt, bliver de alle skyldige i væbnet røveri og mindst ét mord. De forråder alle de værdier, de bryster sig af at have kæmpet for i militæret.

 

De andre må give ham ret. Men de fortsætter alligevel. Og drømmen om en fair belønning for sin trofaste tjeneste bliver mere grådig, da de opdager, at der er flere penge at hente end først antaget

 

I et øjeblik begynder de moralske gråzoner at ligne noget, der skal tages alvorligt. Måske er heltene slet ikke så retfærdige alligevel?

 

Den tvivl bliver dog hurtigt udvisket, da de iskolde dræbere pludselig udvikler en ukarakteristisk respekt for menneskeliv, der nok skal understrege, at de alligevel er gode nok på bunden. Og mon ikke også de lærer en lektie om grådighed?

 

Der snakkes overraskende meget i “Triple Frontier”, og snakken er mere alvorlig end de macho-oneliners a la Michael Bay, jeg havde forventet. Men i sidste ende fiser de moralske diskussioner ud i ingenting.

 

Tilbage står to-tre spændende shoot-outs. Næppe værd at lette sig fra sofaen efter – men det behøver man naturligvis heller ikke.

 

Triple Frontier anmeldelse Netflix / Filmz.dk

 

Trailer