Wild
Udgivet 11. mar 2015 | Af: Lasse Martin Jørgensen | Set i biografen
Der er åbenbart ingen grænser for, hvor velgørende en mundfuld frisk luft kan være. Er din mor lige død af kræft? Har du kørt dit ægteskab i sænk med heroin og utroskab? Så trænger du vist til en tur i det fri. Der kan du uforstyrret læse åh-så-inspirerende digte af Robert Frost og Emily Dickinson, imens du messer diverse selvhjælpsfraser på din tur igennem et smukt og øde landskab på dine åh-så-ømme fødder. I “Wild” begiver Reese Witherspoon sig ud på sådan en selvhjælpsvandretur. Resultatet er en mindre vis, mere selvoptaget lillesøster til “Into The Wild”.
”Jeg er ked af, du bliver nødt til at gå 1700 km, bare fordi…,” siger eksmanden Paul. Jeg forstå godt, han går i stå. For hvorfor er det lige, at den vandretur er nødvendig? ”Færdiggør den sætning. Hvorfor er jeg nødt til at gå 1700 km?” svarer Witherspoon. Det er altså ikke kun os andre, der er i tvivl. Svaret er nok, at vandreturen er en mere eller mindre tilfældig, desperat handling. En flugt fra en virkelighed og en hverdag, der er kommet ud af kontrol, siden hendes mor pludseligt døde af kræft.
Ret skal dog som bekendt være ret. De storslåede landskaber er skam dragende med deres skarpe klipper og glimtende skovsøer, og instruktør Jean-Marc Vallée giver sig tid til at dvæle ved det smukke sceneri. “Wild” formår også at være rørende i skildringen af Cheryls mor, der får konstateret kræft, netop som hun har nået et stadie i sit liv, hvor hun for første gang har mulighed for at udforske, hvem hun egentlig er, når hun ikke blot er en datter, en kone eller en mor. En ny begyndelse, der bliver bremset i opløbet.
Det er ikke synderligt inspirerende at følge Cheryl på hendes vandring. Snarere frustrerende og forvirrende. For hvad er det, Cheryl lærer? At livets smerte kan vandres væk. Så hjælp dig selv, og lad være med at hænge med næbbet! “Wild” er en filmatiseret selvhjælpsbog med flotte billeder.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet