Wolfman, The

InstruktionJoe Johnston

MedvirkendeEmily Blunt, Benicio Del Toro, Anthony Hopkins, Hugo Weaving, Geraldine Chaplin, Elizabeth Croft, Art Malik, David Schofield, Branko Tomovic, David Sterne, Sam Hazeldine, Olga Fedori, Emily Parr, Michael Cronin, Richard James, Nicholas Day, Simon Merrells, Bridgette Millar, Cristina Contes, Dianne Pilkington, Anthony Debaeck, Solana Talbot, Shaun Smith, Andy Gathergood

Længde102 min

GenreGyser, Thriller

IMDbVis på IMDb

I biografen11/02/2010

Anmeldelse

Wolfman, The

3 6
Ulven hyler igen

Tågede sletter, forfaldne engelske herregårde, afpillede træer, lurende fuldmåner… ja, de klassiske gyserhistorier er fyldt til randen med visuelle lækkerbiskner, og det er svært ikke at smile indvendigt ved tanken om mange af dem.

Blandt de fortællinger, der trækker stærkest på den slags billeder, hører ikke mindst varulvehistorierne. Dem bragte Universal til det store lærred i 1941 med “The Wolf Man”, der havde Lon Chaney Jr. i rollen som den forpinte sjæl, der har modtaget et bid fra et af de smitsomme væsener.

I denne omgang er det så Benicio Del Toro, der har hovedrollen som skuespilleren Lawrence, der må vende hjem til familiens store gods Blackmoor, da hans bror er blevet dræbt på væmmelig vis. Her mødes han af sin fader, spillet af Anthony Hopkins, samt hans brors forlovede i skikkelse af Emily Blunt. Det viser sig snart, at et afskyeligt uhyre af en slags hjemsøger egnen og efterlader utallige sigøjnere og politifolk i småstykker. Lawrence sætter alt ind på at finde frem til årsagen, men bliver i stedet selv bidt af væsenet, og inden længe overvældes han af sære syner samt en lidt rastløs fornemmelse, når fuldmånen er ude.

Hvor vampyrfilmene har en vis respektabilitet over sig – godt hjulpet af de mange mesterværker, der unægteligt er lavet om netop de væsner, så er varulvefilmene mere direkte b-film uden de store kunstfærdigheder og mange finesser. Det samme gør sig også gældende for denne fortolkning af historien, der leverer nok afrevne lemmer og henlagte tarme til at tilfredsstille selv de mest blodtørstige. Samtidig har Joe Johnston som instruktør dog tilsyneladende haft ambitioner om at hæve niveauet, og ikke mindst Francis Ford Coppolas glimrende “Dracula”-genindspilning, der også havde Anthony Hopkins på rollelisten, lader til at have været et forbillede for filmen.

Så god er “The Wolfman” dog langt fra, og det er der mange årsager til. For det første er hovedparten af filmens gys simpelthen håbløst ineffektive. Der bruges ikke tid nok på at bygge scenerne op og vække den rette atmosfære, og i stedet jager filmen abrupt af sted fra scene til scene som en unge i sukkerchok. Ofre er her ellers nok af, men selvom Johnston udrydder, hvad der svarer til en lille landsby i antal, så minder det blot én om den gammelkendte sandhed om, at det er mere effektivt at dræbe en person, som publikummet føler med, end hundrede, som vi er komplet indifferente over for.

Det er, som om filmfolkene har været usikre på, om de ville lave en gyser eller actionfilm og derfor i stedet har lavet en underlig tam størrelse, der hverken er det ene eller det andet. Det er ærgerligt, for der er bestemt også gode takter i filmen. Den visuelle udformning af det gamle England er særdeles atmosfærisk lavet, og selve uhyretransformationen er bestemt langt sjovere at overvære end den nylige i “New Moon”, hvor undertøjsmodeller blev til monstre på et splitsekund.

Mest af alt savner man en eller anden form for fornemmelse af fornøjelse i den selvhøjtidelige indpakning, og selvom Hugo Weaving leverer nogle få, men herlige scener som en kalkulerende politimand, så tynges det hele af en tone af højspændt lidelse, og da hele herligheden til sidst kulminerer i en behåret CGI-brydekamp, er man for længst stået af. Trods de flotte kulisser og den atmosfæriske udførsel er der desværre ikke meget vild ulv over denne kulørte omgang. Det bliver højest til en hidsig puddel.

Se Filmz’ eksklusive “The Wolfman”-videointerview med Benicio Del Toro og Emily Blunt.

Kort om filmen

Lawrence Talbot, en ung mand fra London, vender tilbage til familiens gods, da hans bror forsvinder. Hans forsøg på at finde broderen genforener Lawrence med hans far, men samtidig opdager han, at en foruroligende og uhyggelig skæbne venter på ham.