Yes Man
Udgivet 24. dec 2008 | Af: Andreas Ebbesen Jensen | Set i biografen
Kan du huske dengang, Jim Carrey var rigtig sjov? For det kan jeg. Jeg tilhører den gruppe af mennesker, som griner, når der bliver slået en prut og ler indvendigt, hvis nogen snubler over sine egne ben og lander pladask på fortovet. Hvis jeg var en tilbeder af komiske platheder, så var Jim Carrey kongen, og film som “Ace Ventura”, “Dum og dummere” og “Fuld af løgn” var det kongelige sølvtøj. Men årene er gået, og den gudsbenåede komiker har i sine seneste film ikke efterladt mig med indtørrede tårer på kinderne og lårklaskende røde mærker på benene. Spørgsmålet er så bare, om han gør det denne gang? Det simple svar er – ja, det gør han faktisk.
“Yes Man” er ikke noget mesterværk, det kan en film af denne type simpelthen ikke mønstre. Men den er underholdende, og man går ud af biografen med en tilfredsstillende følelse i kroppen over at have set en god, gammel ven folde sine komiske talenter ud på det store lærred endnu engang. Hvis du er træt af juleræset og har lyst til at koble af med en film, hvor du får lige præcis det, du er kommet efter, så er “Yes Man” ikke noget dårligt valg. Det er godt at se, at du stadig kan få os til at grine, Jim.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet