Der er mange mennesker, der nægter at se Roman Polanskis film, fordi han stadig er på flugt fra en anklage om sex med en mindreårig. I 2007 annoncerede det tyske forsvarsministerium, at filmholdet bag “Operation Valkyrie” ikke ville få adgang til tyske militærinstallationer, eftersom hovedrolleindehaveren, Tom Cruise, var medlem af Scientology, der i Tyskland betegnes som en sekt.
Og endelig har der kørt en boykot imod biografaktuelle “Ender’s Game” på grund af Orson Scott Cards – forfatteren til bogen bag filmen – homofobiske udtalelser og hans arbejde i bestyrelsen for The National Organization for Marriage, som kæmper imod homoseksuelle ægteskaber i USA.
Der er ingen tvivl om, at de tre ovennævnte personer har gjort og sagt moralsk tvivlsomme ting. Men jeg mener, at der heller ikke kan være tvivl om, at alle tre har været med til at producere vellykkede, rørende og vigtige film.
For filmkunst – i ordets bredeste betydning – er noget, som det er meget svært at blive enig om. Forskellige ting tiltaler forskellige mennesker. Vi vil altid skændes om, hvad der er god og dårlig kunst, eller om noget overhovedet kan betragtes som kunst.
Det gøres ikke nemmere af, at mange mener, at det ikke er nok at se på selve værket, men at man også skal se på den person, der lavede det, og på den kontekst, det blev lavet i.
Problemet med at boykotte filmene på grund af skabernes opførsel er, at det basalt set er hyklerisk, hvis man ikke gør det konsekvent. Hvis du ikke ser Polanski-film, så er The Beatles’ album “Let It Be” også forbudt område. Det er produceret af Phil Spector, som er dømt for mord og anklaget for incest.
Hvis du nægtede at se “Operation Valkyrie” på grund af Tom Cruise, så må du også springe tv-serien “Mad Men” over. Elisabeth Moss, der spiller Peggy, er også scientolog.
Og Orson Scott Card er langt fra den eneste, der har problemer med homoseksuelle. Du må smide din “The Usual Suspects”-dvd ud, for Stephen Baldwin er mindst lige så rabiat. Værket skal kunne stå alene. Hvis det til gengæld er noget lort, så er du fuldt berettiget til at hade det.
Hvad mener du?
#21 nakalay 11 år siden
#22 Slettet Bruger [1789168300] 11 år siden
Der har jo været masser af tvivlsomme personer igennem filmens historie, Chaplin blev gift med en 16-årig, Errol Flynn fjollede rundt med superunge piger, Paul Reubens har været involveret i noget med børneporno og det er ikke så længe siden, jeg hørte noget om, at der er dukket anklager op omkring misbrug af børnestjerner i Hollywood igennem 80'erne.
Det korte af det lange er nok, at uanset hvor man prikker i overfladen, vil der dukke noget grimt op og det er ligegyldigt om det er i Hollywood eller ganske almindelige jobs, som vi andre har - der findes den slags grimme ting overalt og det er helt umuligt at undgå, med mindre man helt undgår at omgås og have interaktion med andre mennesker. Det er bare ikke sikkert, at man opdager det.
Det er nok også begrænset hvor mange mennesker på filmz, der kan 100% oprigtigt sige, at de ikke har noget gemt i bagagen, som de helst ikke vil dele med andre, selvom det måske ikke er så slemt som ovenstående.
#23 Goon 11 år siden
Hvorfor står der i artiklen at ""Der er ingen tvivl om, at de tre ovennævnte personer har gjort og sagt moralsk tvivlsomme ting.". På nær Polanski (der tydeligvis har brudt en demokratisk vedtaget lov) er det vel ikke andet end tvivl om at hvad Cruise og Cards gør er moralsk forkert.
#24 Kruse 11 år siden
Jo, det er jo et ekstra lag der er kommet på sidenhen :)
#25 davenport 11 år siden
#26 Highland Park 11 år siden
#27 Slettet Bruger [1789168300] 11 år siden
Min første tanke var den seksuelle lavalder og den blev ændret fra 12 til 16 år i 1930, i følge Wiki.
Min næste tanke var ægteskab, men kongebrev har eksisteret siden 1600-tallet, hvor lavalderen åbenbart var 16 år.
Så måske var det fordi Sinn Féin blev grundlangt, at pædofili blev et problem.....?
#28 Highland Park 11 år siden
#29 the_paki_don 11 år siden
Det er derfor, at jeg stadigvæk ser Paul Greengrass' film.
#30 Gasivodo 11 år siden
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(