Tom Cruise er snart aktuel i den første såkaldte ‘Dark Universe’-film, “The Mummy”. Men inden da kan du se ham samarbejde med CIA, DEA og narkokongen Pablo Escobar i den første trailer til “American Made”.
Se også: Første trailer: “Ocean’s Eleven”-instruktør klar på nyt kup i “Logan Lucky”
Det er “The Bourne Identity”-instruktøren Doug Liman, der igen skal instruere Tom Cruise, som han også gjorde det med “Edge of Tomorrow”, som han også skal lave en sequel til med titlen “Live Die Repeat and Repeat”.
Inden da skal Doug Liman instruere “American Made”, der er baseret på den sande historie om Barry Seal.
Seal arbejdede som pilot i et almindeligt flyselskab, før han blev rekrutteret af CIA til en af USA’s største hemmelige operationer, inden han senere begyndte at smugle stoffer for Pablo Escobar og hans berygtede kartel.
“American Made” får dansk premiere d. 24. august.