Den nye Michael Myers-skuespiller har inden “Halloween” lært at slå ihjel af erfaren dræber.

James Jude Courtney er den nye Michael Myers i den kommende “Halloween”, som du kan se traileren til her.

Og Courtney har efter sigende fået ros for sine ‘dræber’-egenskaber, men sådan har det ikke altid været:

”Jeg lærte at dræbe fra en mafia-lejemorder, som boede hos mig, efter han kom ud fra fængslet. Jeg skulle skrive hans livshistorie. Han så en film, jeg havde lavet… Den hed ‘The Hit List’, ikke en stor film eller noget, og da den var færdig, sagde han til mig: ‘Jimmy, det var en meget god film, men det er ikke sådan, man dræber folk’,” siger James Jude Courtney ifølge MovieWeb.

Courtney har altså taget sin ‘method acting’ seriøst til rollen som Myers, der i den nye “Halloween” igen skal forsøge at få ramt på Jamie Lee Curtis i rollen som Laurie Strode.

“Halloween” får dansk premiere d. 18. oktober.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: