Christopher Nolans “Inception” har netop rundet de 431.186 solgte billetter i de danske biografer. Dermed er filmen den mest sete i 2010 med “Far til fire på japansk” på 2. pladsen med 430.417 solgte billetter. Det skriver kpn.dk.
Se også: Anmelderne er begejstrede for “Inception”: En ny “The Matrix”.
Frederik Juul, direktør for filmens danske distributør Sandrew Metronome, siger: ”Det er fantastisk at se publikum tage så godt imod en film, der ikke ligner andet på markedet. Og det viser, at publikum gerne vil udfordres og prøve nye ting. Det kan vi kun være glade for som branche.”
Også i resten af verden har “Inception” klaret sig forrygende. Filmen havde et budget på 160 mio. dollars og har indtil videre omsat for næsten 700 mio. dollars på verdensplan.
Det er dog tvivlsomt, om “Inception” vil slutte året af som den mest sete herhjemme, idet “Harry Potter og dødsregalierne: Del I” får premiere 18. november. Den forrige film i serien om den bebrillede trylledreng, “Harry Potter og halvblodsprinsen”, solgte 596.291 billetter.
Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Inception”.
#21 Hr. Nielsen 13 år siden
#22 NP 13 år siden
Det er jo altid underholdende at diskutere i film, også, eller måske især, hvis man er dybt uenig. :)
Og du har ret, Inception er ikke udelukkende tænkt som heist-film. Men udgangspunktet var stadigvæk at opbygge den omkring et kup og de elementer som det medfører, også selvom de så har tilføjet en lang række elementer efterfølgende. For mig er det dog ikke lykkes Nolan er introducere ret meget emotion i filmen. Når det kommer til stykket, er han lidt en kold skid, der hellere vil observere end dykke ned. Men det passer jo fint til en film som f.eks. Memento.
Jeg vil også give dig helt ret i, at Cobb er den mest gennemarbejdede karakter i hele filmen. Men dette sker bare på bekostning af alle de andre karakterer. Selvfølgelig er det begrænset hvormange karakterer man kan nå at analyse i dybden på 2 timer. Men ser man på film som De Syv Samuraier eller Det Beskidte Dusin, så kan det jo godt lade sig gøre. Også uden at reducere dem til arke- eller stereotyper. En lidt bedre personkarakteristik ville måske også have tilføjet lidt mere emotion i filmen og i deres indbyrdes relation.
Synes det er skægt, at du nævner Deckard som eksempel. Nu findes Blade Runner jo i flere forskellige versioner, hvor Deckard enten er selv replikant eller ej, hvor han kører mod solnedgangen eller ej. Blade Runner er en eksistentialistisk film og handler derfor om det helt store spørgsmål: meningen ved livet. Deckard går fra at være en udbrændt dræbermaskine til at få et nyt og lysere syn på tilværelsen. Han lærer måske endda at sætte pris på livet. Det ville jeg da kalde en udvikling, der vil noget.
Karakterudviklingen hos Kyle Reese er lidt sværere. Men jeg vil dog mene, at han gennemgår en udvikling, i det han tilstår sin kærlighed til Sarah. Om noget synes jeg Terminator viser, hvilken positiv indvirkning kærlighed og intimitet kan have på mennesket. Selv i de mest håbløse situationer.
Det er ikke så meget det, at Cobbs historie ikke er den mest centrale og mest betydningsfulde, men at alt andet nedprioriteres i forhold til den. Så selvom Saitos ønsker og hele planen med Fischer er underordnet i forhold til dette, er det dog stadig af afgørende betydning for filmens udfald. Men på samme måde som de øvrige karakterer mangler motivation, så efterlades hele plottet med Fischer også efter, at det har opfyldt sin funktion om at bringe Cobb hjem igen. Det er således også bare en funktion til at drive plottet frem i stedet for et element i sig selv.
En af de tolkninger som slutningen ligger op er, at hele filmen blot var en drøm. Dette kunne langt hen af vejen fungere som forklaring på, hvor karaktererne og handlingen er så flad, og hvorfor de alle kun tjener Cobbs fremdrift. Det eneste element der kan afgøre denne tolkning er snoretoppen selv. Og den er yderst problematisk. Vi får at vide, at snoretoppen fungerer som totem. Den kan vise om man befinder sig i en drøm eller ej, fordi den vil opføre sig anderledes i drømmen end i virkeligheden. Vi får også at vide, at ingen andre må røre ens totem, for så mister den sin virkning. Cobbs totem er ikke unik da den har tilhørt hans kone Mal. Den er altså kontamineret fra starten og derfor ubruglig til sit formål. Den bliver lige som et ur, der er gået i stå. Det viser godt nok klokken korrekt to gange i døgnet, men man ved aldrig præcis hvornår det er.
Og hvis det hele var en drøm, ville Cobb så ikke kunne influere snoretoppens udfald som han ønskede det.
Cobb vises flere gange i filmens begyndelse som at være i tvivl om, hvorvidt han er vågen eller stadig drømmer. Men toppen viser ham hver gang, at han er vågen. Nolan er derfor ikke interesseret i at opbygge en paranoid forestilling hos publikum om, at det hele sagtens kunne være en drøm. Denne indskydelse kommer først i filmens slutning.
Jeg har skam ikke noget imod at film har åbne og tvetydige slutninger. Det åbner jo bare for muligheden for at granske filmen en gang til og diskutere den med andre. Jeg har dog meget imod når filmskaberne inkluderer en tvetydig slutning blot for den åbne slutnings skyld, og ikke fordi resten af filmen har langt op til den. For mig er inkluderingen af snoretoppen til sidst unødvendig i forhold til alt, hvad der kom før. Som sagt i den tidligere post, så åbner den muligheden for konklusioner, der slet ikke ellers er underbygget i filmen. Plus at det frarøver filmen sit emotionelle klimaks, da det sår tvivl om, hvorvidt Cobb overhovedet er kommet hjem. Og om han, og Nolan selv, overhovedet er interesseret i, om det ønske er opnået i virkeligheden eller blot i en drøm.
Man kan sammenligne med film som Rosemary's Baby, Total Recall eller The Fountain, der også alle indeholder tvetydige handlinger og slutninger. Rosemary's Baby balancerer hele filmen igennem mellem om Rosemary virkelig er blevet gjort gravid af djævlen eller om hun blot er sindsforstyrret. Begge tolkninger understøttes hele vejen igennem filmen. I Total Recall er hele omdrejningspunktet netop, hvorvidt Quaid blot mindes begivenhederne eller om de virkelig finder sted. Mens The Fountain både kan forstås som en fortælling, der strækker sig over 1000 år eller blot en metafor for én mands accept af døden. I modsætning til Inception er disse film fyldt med markører, der hele tiden peger den ene eller den anden vej. I Inception er det kun slutningen der gør det.
#23 BN 13 år siden
Og her er det så, at jeg for mit vedkommende har en kæmpe fordel fremfor en del andre som følge af min oplevelse af filmen:
Det at snurretoppen ændrer lyd og fart (til det langsommere) lige før Nolan lader billedet gå i sort, levner nemlig for mig at se ingen som helst mulighed for at den vil blive ved med at snurre. Ergo er der intet der frarøver filmen sit emotionelle klimaks.
Jeg ser blot slutningen som en lille joke fra Nolans side. Snurretoppens snarlige stop og fald betegner, at hovedpersonerne - efter drømmen(e) - er tilbage i virkelighedens verden, og når filmen slutter, er vi som publikum også tilbage i virkeligheden, efter et besøg i filmens/filmmediets drømmelignende univers. Om det er med billedet af den faldne snurretop eller ved at billedet går i sort, kan gå ud på et.
#24 filmz-ab 13 år siden
Okay, på den måde. Inception var også oprindeligt tænkt som en heist film, men den er ifølge mig og Nolan (ud fra dette interview blevet en blanding af flere ting). Mht. den emotionelle pondus, så må jeg stille mig lidt uforstående overfor. Nu er det jo altid subjektivt, hvad man bliver berørt af. Jeg synes altid, at behandlingen af hovedpersonen i Nolan’s film er i fokus, og man følger denne person på godt og ondt. Nolan er til gengæld ikke typen der må ty til melodramaet eller lign for at vi skal tvinges til at føle noget, men formår at være ganske afdæmpet (nok heller ikke det du efterspørger?) Jeg er træt af, når instruktører forsøger at proppe et budskab eller en følelse ned i halsen på os, eller film der ”forærer” følelser væk, og presser seerne til at føle noget i en given situation. Hos Nolan forekommer det mig langt mere ægte. Han udforsker i stedet. Man kan godt sige, at Nolan hellere vil observere følelser og tanker, for det er ret individuelt, hvordan følelser udtrykkes, om de overhovedet udtrykkes osv. Der er nemlig ikke en entydig løsning. I Memento leger Nolan meget med kontrol, kontrol tab og manipulation af følelser. Er vores hovedperson i stand til at kontrollere sine følelser og forme sit eget liv (eller offer for sit selvbedrag), som ønsket, eller er han forsømt?
Ved ikke om jeg er helt med på Blade Runner gennemgår noget særligt, som jeg ikke også kan påpege i Inception. Cobb gør jo op med fortiden, med skyldfølelsen over konen og børnene, og vender hjem til livet og det han værdsætter højere (hvis man tolker slutning som virkelighed, og der er nu flere ting der taler for det, end det modsatte). Ficher vælger ikke at følge sin fars fodspor som oprindeligt tænkt (må man formode). Filmen her synes jeg også leger med meningen med livet, og har faktisk noget eksistentielt over sig, som Blade Runner (som er Nolan’s yndlingsfilm). Mht. Reeves i Terminator, så tilstår han sin kærlighed, men da den er så konstrueret (John Conner skal jo ligesom komme til) så ser jeg ikke det helt store gennemgang der.
Jeg er i hvert fald ikke enig med dig vedr. slutningen ikke skulle være underbygget. Nolan har flere gange sagt, at han er glad for, specielt en slags film, og det er dem man kan vende tilbage til. Film man skal se flere gange, men også film, der viser sig at spille fair overfor en, ved gensyn. Nolan har aldrig lagt skjul på, at han godt kan være drilsk, og så er det vel op til det enkelte at vurdere, hvilke drillerier man kan udelukke og gruble over dette.
#25 Hr. Nielsen 13 år siden
Ha ha ha Smukt:)
#26 filmz-ab 13 år siden
ha ha.
#27 NP 13 år siden
Eftersom vi diskuterer filmens slutning, skulle du nok have sat de svar i et spoiler-felt. :) Kun fair overfor dem, der endnu ikke har set filmen.
Hvis jeg forstår dig ret, så ville inkluderingen eller udeladelsen af snurretoppen ikke ændre på din tolkning af filmens slutning. Uanset hvad ville du tolke det som om Cobb var vågen og genforenet med sin familie. Inkluderingen af den tvetydige slutning bliver derfor overflødig for at fortælle historien. For hvis slutningen er så entydig, hvorfor så inkludere et element, der sår tvivl om det hele. Og som sagt er det ikke den tvetydige slutning i sig selv, der er problemet, men at den måde at 'joke' på er så ulig med, hvordan Nolan har præsenteret resten af filmen.
For sjov skyld kunne man jo kigge på Nolans manuskript til filmen og især beskrivelsen af den afsluttende scene:
Nu kan intentionen i manuskripter og den færdige film ikke nødvendigvis sammenlignes. Men jeg synes alligevel, at beskrivelsen kun yderligere sår tvivl om filmens slutning.
#24
Nej, jeg efterlyser skam ikke melodrama hos Nolan. Men måske en lille smule mere pathos. Det handler trods alt om en mand, der sørger over sin kone og savner sine børn.
Inception følger vel i det store og hele præcis samme mønster.
Cobbs ønske om at vende hjem til sine børn er lige så stort ved filmens start som det er ved dens afslutning. Han ville sætte lige så stor pris på genforeningen, hvis ikke han skulle have været igennem filmens handling for at komme hjem til dem. Så ingen udvikling der, ingen lektion lært. Han lærer dog, at give slip på mindet om sin kone. Ideen om at han holder hende fanget på et underbevidst niveau er ganske fin. Men på sin vis lidt underligt, at han stadig holder så meget af hende, når hun kun optræder som en moderisk bitch hele tiden.
Nu bygger hele plottet i Terminator jo på et paradox, så at kalde den konstrueret er vist lidt en underdrivelse. Men jeg synes nu, at Reese (!) gennemgår en ganske betragtelig udvikling fra filmens start til hans endeligt. Manden fra en postapokalyptisk fremtid, der får håb om en lysere fremtid. Det er måske ikke så voldsom en omvæltning som, at finde ud af, at man er et kunstigt menneske eller fanget i en computerskabt verden, men det er dog en udvikling alligevel.
Vi bliver nok aldrig enige om, hvordan slutningen kan eller skal tolkes. :) Men jeg synes da det kunne være interessant, at få oplistet alle de elementer, der taler for din tolkning, når:
Men det er måske for meget forlangt, når nu filmen ikke er ude på bluray, hvor man lige kan gribe den på hylden og se de afgørende steder en gang til.
#28 filmz-ab 13 år siden
hehe! tjah, jeg har ikke behov for mere, men kan godt følge dig. Sådan har jeg det med f.eks Kubrick.
Mal optræder vel som en moderisk bitch, fordi Cobb's underbevidsthed vel fremstiller hende sådan, da Cobb formoder, at hun ville være en hævngerrig person, med tanke på alt det der skete. Men det har bare intet med virkelighed at gøre. Hun var et rart menneske, som Arthur også sagde til Adriande på et tidspunkt. Cobb holder stadig af hende, men må i sidste ende give slip på skyldfølelsen. Så det ser jeg intet underligt i. Jeg vil sige, at terapi-rejsen, det at give slip, er jo udviklingen som jeg ser det. Hans mission fra starten er jo at vende tilbage til børn, hvor filmen via glimtvis fortæller, hvad der er sket. Her er det jo bare den narrative struktur, der er anderledes.
Jep, Terminators plot er jo et paradox, men ligefrem en udvikling ved jeg nu ikke. Hans mission er jo også klar fra starten. Sarah skal beskyttes for enhver pris, og John Conner skal jo komme til, da plottet er, som det er. Intet hokus pokus der, det er ihvertflad ikke for udviklingens skyld, jeg ser den film :-)
Jamen jeg har faktisk fremlagt i andre tråde, hvad der tale for og imod (drøm/virkelighed) i Inception. Det står faktisk også til at læse på imdb under FAQ under Inception. Men jeg tror jeg hælder mest til at det er en virkelighed, når alle drillerier fra Nolan er lagt på hylden, men nu må vi se når filmen udkommer på bd, for der har været lidt fremme, at en alternativ slutning, en "cam-version" var sluppet løs, som var mere entydig. Ved dog ikke om det holder vand, men vi får at se.
#29 BN 13 år siden
Før jeg så filmen, havde jeg "snydt" og læst med i de mange diskussioner om slutningen. Derfor gik jeg ind og så filmen i forventning om en slutning, der viste
For mig er det færdige resultat der tæller, og da Nolan har lavet slutningen som han har