I dag mødtes en komité bestående af syv repræsentanter for den danske filmbranche og Filminstituttet for at beslutte, om enten “Jagten”, “Nordvest” eller “The Act of Killing” skulle være Danmarks kandidat til næste års prestigefyldte Oscar-uddeling. Valget faldt i sidste ende på Thomas Vinterbergs “Jagten”.

Se også: ”Jagten” er årets danske kandidat til Nordisk Råds Filmpris.

“Jagten” foregår i en lille dansk provinsby op til jul. Vi følger 40-årige Lucas (Mads Mikkelsen), som omsider er ved at få styr på sit liv. Efter en hård skilsmisse har han fået sig en ny kæreste og et nyt arbejde, og han er desuden godt i gang med at genopbygge forholdet til sin teenagesøn Marcus – men noget går galt.

Det er dog endnu ikke sikkert, at “Jagten” skal dyste om en guldlakeret Oscar-statuette. Først skal to amerikanske komiteer tage stilling til, hvilke af de mange film, de har modtaget fra alverdens lande, der skal konkurrere mod hinanden i kategorien ‘bedste ikke-engelsksprogede flim’.

Men Danmark må siges at have spillet en prominent rolle under de seneste års prisuddelinger. Susanne Biers “Hævnen” vandt i 2011 Oscar i kategorien ‘Bedste ikke-engelsksprogede film’, efter at instruktørens “Efter brylluppet” fire år tidligere havde opnået en nominering. I år nåede Nikolaj Arcels “En kongelig affære” frem blandt Oscar-akademiets fem nominerede film, men Michael Hanekes “Amour” tog statuetten.

Nomineringerne til næste års Oscar-statuetter bliver offentliggjort torsdag den 16. januar 2014, og de bliver uddelt søndag den 2. marts.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#11 X&O 11 år siden

steadi07 (10) skrev:
#9 - Fordi dokumentarfilm ikke er opdelt på samme måde som spillefilm. Som jeg forstår det, så er kategorien "Dokumentarfilm" for alle dokumentarfilm, uanset oprindelsesland.


Det er Bedste Film egentlig også, selvom det sker meget sjældent.
Gravatar

#12 Batsy 11 år siden

Pokker tage viaplay for kun have den som Lejefilm, grrr.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#13 Kisbye 11 år siden

Jagten er en god film, så tror vi har en chance, uden at jeg har så meget at have det i.
Af de film der nævnes i #3, har jeg kun set Neighbouring Sounds, hvilken jeg kun fandt middelmådig.

#12
Jagten ligger på Netflix UK/Ireland.
http://www.moreflicks.com/titles/movies_the-hunt_2...
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Gravatar

#14 Lord Beef Jerky 11 år siden

The Act Of Killing skal nok blive nomineret som bedste dokumentar. Den er sublim!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#15 holddakæft 11 år siden

fantastisk film
Gravatar

#16 filmzkim 11 år siden

#7 skrev:
#6 - Det kommer vel lidt an på, hvilke film som de andre lande indstiller?

Selvfølgelig, men derfor kan man vel stadig godt spå, at det bliver en oscar-vinder, lige såvel som en fodbold-fan kan tro, at FCK vinder superligaen uden at kende modstandernes indsats i de kommende kampe.
Gravatar

#17 filmzkim 11 år siden

Og hvis jeg mener, at Jagten er årets indtil videre bedste internationale film, så kan det jo sådan set være lige meget hvilke film, de andre lande indstiller.
Gravatar

#18 Batsy 11 år siden

Kisbye (13) skrev:
Jagten er en god film, så tror vi har en chance, uden at jeg har så meget at have det i.
Af de film der nævnes i #3, har jeg kun set Neighbouring Sounds, hvilken jeg kun fandt middelmådig.

#12
Jagten ligger på Netflix UK/Ireland.
http://www.moreflicks.com/titles/movies_the-hunt_2...


Tak for infoen, men er satme så uduelig til at gøre det der UK/irland halløjsa. Prøvede det to gange, og fik det aldrig gjort rigtigt :(
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#19 Høegh 11 år siden

Batsy (18) skrev:
Tak for infoen, men er satme så uduelig til at gøre det der UK/irland halløjsa. Prøvede det to gange, og fik det aldrig gjort rigtigt :(



Hvis du bruger Crome, så kan det anbefales at installere app'en "Hola Unblocker". Den er gratis og fungere strålende.


App'en (eller noget tilsvarende) findes sikkert også til andre browsers som fx Firefox.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#20 Batsy 11 år siden

Høegh (19) skrev:
Hvis du bruger Crome, så kan det anbefales at installere app'en "Hola Unblocker". Den er gratis og fungere strålende.


App'en (eller noget tilsvarende) findes sikkert også til andre browsers som fx Firefox.


I'll try that then!
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Skriv ny kommentar: