I dag mødtes en komité bestående af syv repræsentanter for den danske filmbranche og Filminstituttet for at beslutte, om enten “Jagten”, “Nordvest” eller “The Act of Killing” skulle være Danmarks kandidat til næste års prestigefyldte Oscar-uddeling. Valget faldt i sidste ende på Thomas Vinterbergs “Jagten”.
Se også: ”Jagten” er årets danske kandidat til Nordisk Råds Filmpris.
“Jagten” foregår i en lille dansk provinsby op til jul. Vi følger 40-årige Lucas (Mads Mikkelsen), som omsider er ved at få styr på sit liv. Efter en hård skilsmisse har han fået sig en ny kæreste og et nyt arbejde, og han er desuden godt i gang med at genopbygge forholdet til sin teenagesøn Marcus – men noget går galt.
Det er dog endnu ikke sikkert, at “Jagten” skal dyste om en guldlakeret Oscar-statuette. Først skal to amerikanske komiteer tage stilling til, hvilke af de mange film, de har modtaget fra alverdens lande, der skal konkurrere mod hinanden i kategorien ‘bedste ikke-engelsksprogede flim’.
Men Danmark må siges at have spillet en prominent rolle under de seneste års prisuddelinger. Susanne Biers “Hævnen” vandt i 2011 Oscar i kategorien ‘Bedste ikke-engelsksprogede film’, efter at instruktørens “Efter brylluppet” fire år tidligere havde opnået en nominering. I år nåede Nikolaj Arcels “En kongelig affære” frem blandt Oscar-akademiets fem nominerede film, men Michael Hanekes “Amour” tog statuetten.
Nomineringerne til næste års Oscar-statuetter bliver offentliggjort torsdag den 16. januar 2014, og de bliver uddelt søndag den 2. marts.
#21 Kisbye 11 år siden
Virker den også med UK? Mange af de her gratis browser add-ons giver kun adgang til amerikansk netflix.
#22 Highland Park 11 år siden
http://www.film2home.se/dk/film/12224/jagten
#23 the_paki_don 11 år siden
1 HEL KRONE?! Det er for dårligt...
#24 Høegh 11 år siden
Det gør den, og umiddelbart også en hel del andre lande.