Før James Cameron kastede sig over megasucceser som “Terminator 2: Judgment Day” og “Avatar”, var han i 1981 med til at instruere B-filmen “Piranha Part Two: The Spawning”. Snart har “Piranha 3D” premiere i biograferne herhjemme, og i den forbindelse benyttede Cameron lejligheden til at lange ud efter brugen af 3D i den film og i gyser-film generelt.
”… det er præcis et eksempel på noget, som ikke burde blive lavet i 3D,” siger Cameron. ”Det får mediet til at se billigt ud og får dig til at tænke på de dårlige 3D-horror-film fra 70’erne og 80’erne som f.eks. ‘Fredag den 13 3-D’. Når filmene ikke havde mere kreativitet eller flere penge tilbage, lavede de en 3D-version for at presse de sidste par dråber ud af citronen,” tilføjer instruktøren.
Se også: Diskutér: Hvem er mest grisk – James Cameron eller George Lucas?
Produceren bag “Piranha 3D” tager nu til genmæle og kalder Camerons kommentarer for latterlige:
”Hans kommentarer er latterlige, egoistiske og fornærmende over for os, som ikke bruger al vores tid på at pleje hans ego og tomme retorik… Husk på, Jim, at du ikke opfandt 3D. Du var heldig nok til at andre inspirerede dig til at videreudvikle det,” siger produceren Mark Canton til Movieline – og får også lige fyret en bredside af mod Camerons egen film:
”Hvis jeg skal være ærlig, syntes jeg, at 3D’en i ‘Avatar’ var inkonsekvent, og selvom 3D’en på mange måder var banebrydende, syntes jeg, at den nogle gange skubbede historien i baggrunden. Hvis man ser bort fra teknologien, ville jeg ønske, at ‘Avatar’ havde været mere original i sin historiefortælling,” siger Canton.
“Piranha 3D” får premiere i de danske biografer 7. oktober, hvor Filmz TV også har talt med dens instruktør Alexandre Aja.
Se også: ”Piranha 3D” får en efterfølger.
#31 Riqon 14 år siden
Præcis, hvad jeg tænkte: Bitchfight.
#32 Collateral 14 år siden
#33 Stilund 14 år siden
#34 jona 14 år siden
Tænk dig om :P
#35 Rasputinoch 14 år siden
#36 chandler75 14 år siden
Jeg har ikke noget problem med Cameron - jeg tror ikke, han har lavet en eneste film, jeg ikke synes godt om :)
Jeg har ikke lavet en nyhed om nogen artikel - jeg har lavet en nyhed om, at Cameron langer ud efter 3D i horrorfilm.
Men som sagt - hvis du synes, der er en anden interessant vinkel på artiklen, så send da en nyhed ind. Der er en Indsend nyhed-funktion til venstre i topmenuen.
#37 Balrog-of-doom 14 år siden
Gir Canton ret i hans udtalelser omkring historien i Avatar og jeg sys det er på tide nogen gir tilbage.. Thumbs up..
#38 Graversen 14 år siden
#39 simpel 14 år siden
Jeg kunne ikke være mere uenig med dig.
Hvis Inception havde været i 3D ville den kun være blevet dårligere.. Og som Chris Nolan selv har sagt til Warner Bros. da de spurgte ham om han ikke hellere ville lave den i 3D:
"it will distract the storytelling experience of Inception".
#40 filmz-ab 14 år siden
Du milde himmel, nej.