Før James Cameron kastede sig over megasucceser som “Terminator 2: Judgment Day” og “Avatar”, var han i 1981 med til at instruere B-filmen “Piranha Part Two: The Spawning”. Snart har “Piranha 3D” premiere i biograferne herhjemme, og i den forbindelse benyttede Cameron lejligheden til at lange ud efter brugen af 3D i den film og i gyser-film generelt.
”… det er præcis et eksempel på noget, som ikke burde blive lavet i 3D,” siger Cameron. ”Det får mediet til at se billigt ud og får dig til at tænke på de dårlige 3D-horror-film fra 70’erne og 80’erne som f.eks. ‘Fredag den 13 3-D’. Når filmene ikke havde mere kreativitet eller flere penge tilbage, lavede de en 3D-version for at presse de sidste par dråber ud af citronen,” tilføjer instruktøren.
Se også: Diskutér: Hvem er mest grisk – James Cameron eller George Lucas?
Produceren bag “Piranha 3D” tager nu til genmæle og kalder Camerons kommentarer for latterlige:
”Hans kommentarer er latterlige, egoistiske og fornærmende over for os, som ikke bruger al vores tid på at pleje hans ego og tomme retorik… Husk på, Jim, at du ikke opfandt 3D. Du var heldig nok til at andre inspirerede dig til at videreudvikle det,” siger produceren Mark Canton til Movieline – og får også lige fyret en bredside af mod Camerons egen film:
”Hvis jeg skal være ærlig, syntes jeg, at 3D’en i ‘Avatar’ var inkonsekvent, og selvom 3D’en på mange måder var banebrydende, syntes jeg, at den nogle gange skubbede historien i baggrunden. Hvis man ser bort fra teknologien, ville jeg ønske, at ‘Avatar’ havde været mere original i sin historiefortælling,” siger Canton.
“Piranha 3D” får premiere i de danske biografer 7. oktober, hvor Filmz TV også har talt med dens instruktør Alexandre Aja.
Se også: ”Piranha 3D” får en efterfølger.
#1 filmz-ab 14 år siden
#2 Samain 14 år siden
#3 x marks the spot 14 år siden
Jeg har ellers læst flere steder, at "Piranha 3D" skulle være en rigtig fed og underholdende B-film. Piranha 3D review
#4 Eat this 14 år siden
Piranha 3D er en af de få film jeg gider se i 3D i biffen.
#5 MOVIE1000 14 år siden
Jeg forstår ikke hvorfor at Cameron kritiserer den film??
Den er jo ikke lavet til ære for ham.
#6 chronaden 14 år siden
#7 Collateral 14 år siden
#8 Spanner 14 år siden
Det gælder jo ikke kun gyserfilm
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#9 Norton 14 år siden
You would know!
#10 filmz-loke76 14 år siden
Da rigtig god CGI blev forholdvis billig at lave væltede det jo også frem (og gør det til dels stadig) med film der ikke var andet en en omgang CGI på verdens tyndeste historier... Nu er det så 3D der er den nye salgs gimmick. Jeg ser virkeligt intet nyt i at der kommer en kæmpe bunke lorte film der udelukkende prøver at sælge sig på de seneste gimmicks i film branchen
Desuden er Filmz da ved at udvikle sig til noget af en gang EB smøre når det gælder Cameron.. Der bliver snakket om mange ting i det interview og Cameron kommer med rigtig mange gode punkter, men næ nej, da det nu er moderne at hade Cameron her på siden skal der en gang EB kulør på sagen og lige fremhæve det negative, selvfølgelig krydret med en klassisk EB overskrift...