Før James Cameron kastede sig over megasucceser som “Terminator 2: Judgment Day” og “Avatar”, var han i 1981 med til at instruere B-filmen “Piranha Part Two: The Spawning”. Snart har “Piranha 3D” premiere i biograferne herhjemme, og i den forbindelse benyttede Cameron lejligheden til at lange ud efter brugen af 3D i den film og i gyser-film generelt.

”… det er præcis et eksempel på noget, som ikke burde blive lavet i 3D,” siger Cameron. ”Det får mediet til at se billigt ud og får dig til at tænke på de dårlige 3D-horror-film fra 70’erne og 80’erne som f.eks. ‘Fredag den 13 3-D’. Når filmene ikke havde mere kreativitet eller flere penge tilbage, lavede de en 3D-version for at presse de sidste par dråber ud af citronen,” tilføjer instruktøren.

Se også: Diskutér: Hvem er mest grisk – James Cameron eller George Lucas?

Produceren bag “Piranha 3D” tager nu til genmæle og kalder Camerons kommentarer for latterlige:

”Hans kommentarer er latterlige, egoistiske og fornærmende over for os, som ikke bruger al vores tid på at pleje hans ego og tomme retorik… Husk på, Jim, at du ikke opfandt 3D. Du var heldig nok til at andre inspirerede dig til at videreudvikle det,” siger produceren Mark Canton til Movieline – og får også lige fyret en bredside af mod Camerons egen film:

”Hvis jeg skal være ærlig, syntes jeg, at 3D’en i ‘Avatar’ var inkonsekvent, og selvom 3D’en på mange måder var banebrydende, syntes jeg, at den nogle gange skubbede historien i baggrunden. Hvis man ser bort fra teknologien, ville jeg ønske, at ‘Avatar’ havde været mere original i sin historiefortælling,” siger Canton.

“Piranha 3D” får premiere i de danske biografer 7. oktober, hvor Filmz TV også har talt med dens instruktør Alexandre Aja.

Se også: ”Piranha 3D” får en efterfølger.



Vis kommentarer (67)
Gravatar

#41 Riqon 14 år siden

#39 -

Selv om jeg tror, langt de fleste film fungerer bedst i 2D, så kan jeg faktisk godt forestille mig det brugt i Inception. Inception handler jo i forvejen om absurde virkeligheder med optiske illusioner (og at komme "dybere" og bevæge sig mellem "lag") - og det kunne man da sikkert også have leget med i forhold til, hvordan den er filmet. Men det skulle være gjort ordentligt, så det ikke svækkede de andre aspekter af filmen... Nolan gjorde nok det rigtige... ;)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#42 Hr. Nielsen 14 år siden

Nu behøver alle de store film jo ikke være i 3D synes jeg, men netop et effekt- og actionorgie som 'Inception', med dens store og imponerende billeder og forsøg på dybe perspektiver, ville da havde været en af dem der kunne have set rigtigt flot i dette format, hvis den var optaget til det. Som Riqon også påpeger, dens tema taget i betragtning, der kunne det være brugt som en del af historien, så det ikke blot var en tom gimmick, hvis Nolan havde haft modet til dette. At den ikke var, passede mig nu også fint nok (må jeg jo hellere tilføje inden jeg får Fanboy No. 1 på nakken;).
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#43 Riqon 14 år siden

#42 - Præcis hvad jeg forsøgte at sige ;)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#44 Hr. Nielsen 14 år siden

#43 You said it:D
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#45 Tommy Kristensen 14 år siden

"Det får mediet til at se billigt ud og får dig til at tænke på de dårlige 3D-horror-film fra 70'erne og 80'erne som f.eks. 'Fredag den 13 3-D'. Når filmene ikke havde mere kreativitet eller flere penge tilbage, lavede de en 3D-version for at presse de sidste par dråber ud af citronen." Citat: James Cameron

Det er vist det med sten og glashuse. Verden havde jo så meget brug for Piranha 2. Det er en af den slags film, der kan få en hel genre til at se dårlig ud - elendige og unødvendige fortsættelser. Det er jo ikke løgn hvis man bytter 2 ord i Camerons citat ud.

Når instruktører ikke havde mere kreativitet eller flere penge tilbage, lavede de en sequel for at presse de sidste par dråber ud af citronen...

Han er en fucking nar. Laver af og til en fed film - men for fanden hvor er han dum at høre på.
Gravatar

#46 KayOzz 14 år siden

chronaden (6) skrev:
hva mener cameron så om den kommende alien prequel?


Nu har Cameron så kun lavet Alien 2.. Ridley Scott, som i øvrigt også står for de kommende prequels, lavede 1´eren.. Så på det punkt har han nok ikke noget at skulle have sagt.. I øvrigt også ligegyldigt..
Gravatar

#47 PredatorX 14 år siden

#45

Så du mener godt man kan sætte Cameron som hovedansvarlig overfor Piranha 2? aha.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#48 Collateral 14 år siden

#46: Derfor har han sikkert stadig en holdning til den.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#49 Tommy Kristensen 14 år siden

PredatorX (47) skrev:
#45

Så du mener godt man kan sætte Cameron som hovedansvarlig overfor Piranha 2? aha.


Ja, det mener jeg da bestemt man kan. Han er da både instruktør og manusforfatter på filmen, så han har da i den grad ansvaret for slutproduktet.
Gravatar

#50 PredatorX 14 år siden

Tommy Kristensen (49) skrev:
PredatorX (47) skrev:
#45

Så du mener godt man kan sætte Cameron som hovedansvarlig overfor Piranha 2? aha.


Ja, det mener jeg da bestemt man kan. Han er da både instruktør og manusforfatter på filmen, så han har da i den grad ansvaret for slutproduktet.


Har du overhovedet læst omkring den film? Og hvordan den er blevet til??

Og nu er det heller ikke sådan at fordi manden har lavet én dårlig film i sin karriere, må han aldrig udtale sig negativt om andre. Eller er det sådan det står til mener du?
thecleansing.net : you call we kill

Skriv ny kommentar: